Det trofaste publikum svigter københavnske teatre

Det går sløjt med at få langet billetter over disken rundt omkring på de københavnske teatre, skriver Dagbladet Information. I midten af august havde Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Nørrebro Teater, Republique og Østre Gasværk Teater tilsammen solgt omkring 87.000 billetter via abonnementer og løssalg.

Sidste år på samme tid lå teatrenes samlede salg på omkring 126.000 billetter - et fald på cirka 30 procent på blot et år.
Det viser en intern optælling fra Københavns Teater, en selvejende institution under Kulturministeriet, der støtter driften af de fem teatre.
Men det markante fald i billetsalget er ikke noget, der holder Betty Nansen Teatrets direktør, Henrik Hartmann, vågen om natten.
»Så vidt jeg kan se, er vores salg i det seneste år ikke mærkbart forandret. Jeg tror nærmere, tallene peger på, at publikums købevaner er ved at ændre sig,« siger Henrik Hartmann til Information og medgiver, at Betty Nansen Teatrets abonnementforsalg er faldet i forhold til sidste år.
»Men som det ser ud nu, kan jeg ikke sige noget om, hvordan vores løssalg kommer til at gå. Skal vi nu ikke lige spise brød til og se, om ikke publikumstallet alligevel ender som forventet i løbet af sæsonen,« siger han til Information.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik