Det skal der til for at komme på berygtet ghettoliste

På lørdag udkommer den nye ghettoliste. Få overblikket over de boligområder i Hovedstaden, der allerede er på listen, og hvad der skal til for at ende der.

Disse boligområder er på ghettolisten i år:

København:

  • Tingbjerg/Utterslevhuse, 
  • Mjølnerparken, 
  • Lundtoftegade

  • Aldersrogade
  • Sjælør Boulevard
  • Degnegården mv
  • Hørgården

Høje-Taastrup:

  • Taastrupgaard, Høje-Taastrup
  • Gadehavegård, Høje-Taastrup
  • Charlotteager

30 boligområder i Danmark er lige nu på den berygtede ghettoliste.

Ti ud af de 30 ligger i Hovedstadsområdet i henholdsvis København og Høje-Taastrup.

I maj blev kriterierne for de boligområder, der ender på ghettolisten, opdateret, og det betød, at Hovedstadsområdet fik yderligere seks boligområder på listen - og derudover blev kravene til de boligområder, der ikke formår at komme af listen, skærpet.

Mjølnerparken og Tingbjerg i København og Tåstrupgård og Gadehavegård i Høje-Taastrup har alle været på listen i fire år i træk - og det kan få store konsekvenser for netop disse boligområder.

Dermed bliver de nemlig i fremtiden, hvis de forbliver på listen efter lørdag, til såkaldte ”hårde ghettoer”, fordi de går ind i deres femte år på ghettolisten.

Det betyder, at boligområderne i fremtiden tvinges til at nedbringe andelen af almene familieboliger med 40 procent inden 2030.

Det forventes, at 16 boligområder vil blive kategoriseret som "hårde ghettoer", når listen offentliggøres 1. december 2018, oplyste regeringen tidligere på året.

I 2018-2020 skal boligområderne have været på listen i fem år i træk for at blive til såkaldte "hårde ghettoområder", men derefter skal boligområderne "kun" have været på listen i fire år, før de rammes af kravene om at nedbringe andelen af almene familiebolige, oplyste Transport-, Bygnings og Boligministeriet tidligere på året.

Det gælder blandt andet boliger i Taastrupgaard.

Kriterier for at komme på ghettolisten

For at komme på ghettolisten skal mindst to af kriterierne 1-4 opfyldes. Det femte kriterie skal opfyldes.

 

De ”hårde ghettoer” er dem, der har stået på listen i minimum de seneste fire år. 

Der vil også være en liste for udsatte boligområder. Her skal mindst to af kriterierne 1-4 opfyldes.


1) Tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse

Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste to år).

2) Gennemført uddannelse

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

Det vil kun være uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark, der tæller. Formålet er at sikre, at uddannelserne kan bruges til at få arbejde i det danske samfund. Derudover skal minimum 60 procent have en grundskoleuddannelse.

3) Indkomst

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.


4) Kriminalitet

Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

5) Ikkevestlige beboere

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik