Det Kongelige Kapel går ned i løn og slipper for fyringer

Det Kongelige Teater er pålagt millionbesparelser, som har betydet, at Kapellet har været truet af afskedigelser. De er nu undgået.

Det Kongelige Teater har indgået en ny aftale med Kapellet.

Aftalen omfatter blandt andet, at alle musikere i Kapellet går 10 procent ned i løn, ligesom de også skal arbejde mere fleksibelt fremadrettet.

Til gengæld er der ingen af de nuværende 104 musikere i Kapellet, som bliver afskediget. 

Den nye aftale er indgået for at kunne opfylde de besparelser, som Det kongelige Teater er blevet pålagt.

Siden 2015 har det ligget fast, at Det Kongelige Teater skal spare 50 millioner kroner.

Med den nye aftale er det, ifølge teaterchef  Morten Hesseldahl, lykkedes at sikre de ønskede besparelser og samtidig have fokus på at bibeholde Kapellets høje kvalitet.

TV 2 Lorry den 10. november 2016

I en pressemeddelelse siger Morten Hesseldahl:

- Det har været nogle intensive dage med forhandlinger. Med aftalen fastholder vi et stærkt kapel og får samtidig en ny fleksibilitet i vores planlægning, der giver det bedst mulige grundlag for at lægge det repertoire, vi gerne vil vise. I en forhandling er man altid to parter, der skal mødes, og på trods af at det har syntes svært, så viser denne aftale, at der har været stor forhandlingsvilje.

Aftalen, som er betinget af Moderniseringsstyrelsens godkendelse, forventes at træde i kraft fra 1. august 2017.   


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik