Det kan snart være slut med speedway i Parken

Lørdagens danske speedway grandprix kan blive det sidste i Parken, lyder det arrangøren.

Måske er det slut med speedway i Parken efter lørdagens grandprix. Det siger Paul Bellamy, direktør hos arrangøren BSI/IMG.

- Løbet er under større pres end nogensinde. Jeg vil tro, at der er 70 procents chance for, at det er sidste gang, vi kører i Parken. Desværre, siger han til Ekstra Bladet.

Den femårige aftale mellem BSI/IMG og Parken Sport & Entertainment udløber efter denne sæson, og det mulige brud handler om penge.

- Hidtil har Wonderful Copenhagen støttet os økonomisk, men de har meddelt, at støtten stopper.

- De har travlt med at sikre, at København bliver vært for MGP næste år, men jeg har svært ved at forstå, at København ikke gøre mere for at sikre så stor en begivenhed. Vi taler jo om en VM-event i motorsport.

- I Gøteborg, Stockholm og Cardiff tager de mod grandprix-serien med åbne arme, men det er ikke tilfældet i København. Hvis det er sidste gang, så skilles vi dog med Parken som gode venner.

- De har været en stærk samarbejdspartner i alle årene, men som det ser ud nu, kan vores og deres budgetter ikke mødes, forklarer Bellamy


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik