Det kan du opleve i weekenden: Nørder, skibskunst og frisk kolort

Ingen planer i weekenden? Fortvivl ej! Vi har samlet en oversigt over en lang række aktiviteter, du og familien kan bruge jeres fridage på.

Er du i humør til at løbe stafet mod Burhan G, opleve live rollespil i DGI-byen eller blot at klappe en ko og få lidt hø i håret? Så kan du godt glæde dig til de kommende dage. De byder nemlig på hele molevitten og lidt til.

Vi har samlet weekendens sjoveste arrangementer til dig og dine nærmeste, så det er faktisk bare at komme af sted! 

Ohøj i Helsingør 

Kunstskibet M/S BIBIANA har på sin togt rundt omkring i landet lagt til i Helsingør Havn. Stiger man ombord på bølgen blå, er det en god idé at tage sin kreative hat på.  

Børnene får nemlig mulighed for at give sig i kast med arkitektarbejde, hvor de kan skabe rum på både havnen og havet ved hjælp af opdagelser, idéudvikling og design.

Herefter bliver der tilsat en omgang Virtual Reality, der gør det muligt for børnene at træde ind i deres egne og andres tegninger. 

Kunstskibet har været at finde i Helsingør Havn hele den forgangne uge, hvor især skoleklasser har lagt vejen forbi. 

På lørdag d. 16. er alle velkomne i tidsrummet kl. 10.00-17.00.

Læs mere her

Kunstskibets sidste dag i Helsingør Havn er på lørdag
Kunstskibets sidste dag i Helsingør Havn er på lørdag
Foto: Bibiana M/S

Lad din indre nørd få luft

Smid blot rollespil, brætspil, tegneserier og legetøj i en blender, skru op på max og hæld derefter massen i et afkølet glas.

Så får du dig en rigtig nørdet cocktail. Hvis du kan lide smagen af denne, er der ingen tvivl om, at du bør slå vejen forbi DGI-byen på lørdag. 

Her bliver der nemlig afholdt Nørdmarked med alt, hvad det indebærer.

Foruden elementerne i ovenstående opskrift byder markedet på Pokémon-byttedag, videospil, vinylplader og en kagekonukrrence. 

Nørderiet finder sted fra kl. 11-15.

Læs mere her.  

Elektronisk rejse for hele familien

I forbindelse med Vestegnens Kulturuge, der løber af stablen netop nu, har Forbrændingen i Albertslund stablet en elektronisk festival på benene. 

Lyd, billeder og bevægelser er forestillingens elementer, der skal føre børn og forældre med på en rejse i historiefortælling, rap, koncerter og dans.

Kunstneren Marius Nielsen står bag opførslen i samarbejde med to bands, to dansere og en børnebogsforfatter.

Så hvis I er til lysshows på loft, gulv og vægge i samspil med smukke toner, spændende fortællinger og energiske dansere, skal GPS-destinationen indstilles til Albertslund. 

Borgmester Steen Christiansen, Soc.dem., vil byde velkommen, og der vil være mulighed for at købe drinks og snacks.

Læs mere her

Muuuuuhske vil du bare gerne på landet?

Hop i et par gummistøvler og overalls - så er du helt klar til at komme på bondegårdsbesøg. 

Arla afholder Åbent Landbrug på søndag d. 17., hvor du kan komme på besøg på en af deres gårde og få et indblik i, hvordan et moderne landbrug fungerer. 

Der vil foregå en masse forskellige aktiviteter på gårdene, men fælles for dem alle er muligheden for en rundvisning og smagsprøver på mejeriprodukter. 

Arrangementet er forresten ligeså gratis, som mælken er frisk.

Læs mere her

Det er op ad Amager Bakke

I sommeren 2018 åbner CopenHill - det kommer til at indebære en skibakke i 85 meters højde og masser af arrangmenter med løb, middage, fester og koncerter. 

Mens vi går og venter på, at det bliver en realitet, kan du glæde dig over, at CopenHill inviterer på smugkig lørdag d. 16. 

Her vil der i selskab med værterne Joakim Ingversen og Sophie Sølling være mulighed for at få en rundvisning på Amager Bakke, teste dine klatreevner eller løbe stafet, hvor blandt andet Burhan G deltager, skriver AOK.dk. 

Læs mere her

CopenHill forventes at stå helt klar i sommeren 2018
CopenHill forventes at stå helt klar i sommeren 2018
Foto: CopenHill

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik