03:22

Tryllerier, motorcykler og chokolade. Video: Chokoladeselskabet

Det kan du lave i weekenden: Trylleskole og chokoladefestival

Weekenden er igen over os, og denne gang er der både chokoladefestival, argentinsk folkedans og en trylleskole på menuen. Så hop i dit varme tøj og oplev den sidste vinterweekend inden foråret sætter ind.

Dans med når argentinsk folkemusik indtager vinterjazz

Virtuose guitarer og urbane trommer omsluttet af en markant vokal.
Det er opskriften på en aften med smag af folkedans og sjælfuld musik fra det sydlige Sydamerika.
Hvis du ikke vil gå glip af den rejse, så smut ind på Verdenskulturcenteret fredag aften, og lad dig suse med musikerne fra gruppen Folkeando og danserne fra foreningen Patio e’ Tierra, der undervejs beriger og viser hvordan argentinsk folkedans skal danses.

Arrangementet er en del af festivalen Vinterjazz.
Billetterne koster 50 kroner i forsalg og 70 kroner i døren. 

Hvor og hvornår:

Fredag d. 23. februar fra kl. 19.30 til 23.30 på Verdenskulturcenteret, Nørre Allé 7, København N.

Læs mere her.

Læs også Glimmer, is og disko: Få en fed weekend i kulden

Højskoledag på Birkerød Sognegård

Lørdag står i videnskabens, troens og universets tegn, hvor flere foredragsholdere spørger til sammenhængen mellem de 3 måder at anskue verden på.

Det bliver derfor med garanti en dag hvor hjernemasserne kommer på overarbejde, og nysgerrigheden overrumples af forskellige måder, at se menneskets eksistens på.

I løbet af dagen vil der blive serveret sandwich og lidt øl eller vand til ganen.

Hele arrangementet koster 80 kroner.

Hvor og hvornår:

Lørdag d. 24 februar fra kl. 10-15 på Birkerød Sognegård, Kirkevej 2.

Du kan læse mere om programmet her
 

Vil du være den nye Buster Oregon Mortensen? Foto: Lars Udengaard.

Trylleskole for børn

Tilbage i 1984 tryllebandt hele Danmarks tryllekunstner Buster Oregon Mortensen både forældre og børn med skarpe kommentarer og finurlige tricks, mens Nannas sang om Buster roterede i radioen og sidenhen nok er sunget af de fleste folkeskolebørn.

På lørdag inviterer Glostrup Bibliotek derfor til en trylleskole, hvor børn over 6 år kan gå Buster i sømmene og lære alle de tricks, der kan få alles øjne til at spile op. 

Den professionelle tryllekunstner Lars U.  guider dig igennem workshoppen, og vil til sidst skabe et show, hvor de nye trylleaspiranter viser deres inde Buster Oregon Mortensen frem.

Det koster 25 kroner, og workshoppen er for maks. 20 personer, så skynd dig at sikre dig en plads.

Voksne er velkommen uden billet.

Hvor og hvornår:
24. februar fra kl. 11-13 på Glostrup Biblotek, Kildevældets Allé 5. 

Læs mere her.

Provinsromanen sættes under lup på Græsted Bibliotek

Hvilket billede tegner Merete Pryds Helle prisvindende bog ”Folkets skønhed” af provinsen?

Det spørgsmål stiller Gribskov Folkeuniversitet og ph.d. Annemette Hejlskov på lørdag på Græsted Bibliotek.

Så hvis du er interesseret i at vide mere om provinsen i den litterære verden, og hvordan den er blevet præsenteret historisk, så mød op kl. 12 til en eftermiddag med fokus på et emne, der igen og igen er genstand for debat.

Arrangementet koster 50 kroner.  

Hvor og hvornår:
På lørdag fra 12-14, på Græsted Bibliotek, Græsted Stationsvej, Græsted. 

Læs mere her. 
 

Kom og se sådan en. Foto: Motorcykeludstilling.

Motorcykeludstilling

Der er massere af benzin i blodet og hestekræfter i motorerne, når årets Motorcykeludstilling åbner i weekenden.

Med både klassiske cykler og lynhurtige racere er der noget til enhver beundrer af de tohjulede maskiner.

Så spænd hjelmen og lyn læderjakken op, og mød op på Lokomotivværkstedet i Sydhavnen. 

Det koster 150 kroner, mens børn under 12 er gratis. 

Hvor og hvornår: 
Lørdag fra 9-18 og søndag fra 10-16 på Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5a, København SV. 

Læs mere her. 

Chokoladefestival

Har du har svært ved at holde fingrende fra chokolade, vil denne festival måske være lige noget for dig.

Både fredag og lørdag er der nemlig chokoladefestival, hvor der både er foredrag, smagsprøver og sågar chokolademassage, til de mere eksperimenterende chokoladeelskere.
Derudover vil der også være workshops til dem, der trænger til ny inspiration til køkkenet.

Det foregår i det genopståede udstillings- og koncertsal i en gammel spritfabrik på Amager. 

Priser og billetsalg kan ses her.

Hvor og hvornår: 
Lørdag og søndag fra 10-16 på Tap1, Raffinaderivej 10, København S. 

Oplev Danmarks næste musikstjerner

På lørdag afholder spillestedet Rust traditionen tro Danmarks største musikkonkurrence for talentfulde bands. Halvdelen af de bands, der stiller op på lørdag går videre til semifinalerne.

Du får derfor mulighed for at opleve de allernyeste skud på den danske musikstamme, og se hvem der følger i fodsporene på tidligere Emergenza deltagere som Vinnie Who, Velvet Volume og The Blue Van.

Billetter koster 110 kroner. 

Hvor og hvornår: 
Lørdag kl. 19.30 på spillestedet Rust, Guldbergsgade 8, København N. 

Læs mere her

Kom og byt til nye favoritter Foto: Ukirke.

Byttemarked i Ukirke

Ungdomskirken på Vesterbro holder på søndag byttemarked.

I stedet for et loppemarked, hvor man køber og sælger sine aflagte loppeting, kan du være med til at bytte dig frem til fantastiske brugte perler fra de andre gæsters skabe.

Det foregår sådan, at enhver deltager tager deres uønskede tøj med, fordeler det efter de opstillede kategorier og går derefter på jagt efter andres uønskede genstande, som du gerne vil have med hjem.

Det er gratis, og alt hvad der ikke bliver taget med hjem går til velgørende formål.

Hvor og hvornår:

Søndag d. 25 februar fra kl. 10-15 i Gethsemane Kirke, Dannebrogsgade 53, København V.

Læs mere her.