Der bliver danset løvedans, når kinesere verden over går ind i 'hundens år'. Foto: Dansk Kinesisk Kultur Forening

Det kan du lave i weekenden: Kinesisk nytår, salsa eller strandprofessorer

Dans til lyden af buldrende trommer, lær at vride hofterne til svingende salsa eller hop ind i det nye år med verdens 1.4 milliarder kinesere. Weekenden byder på oplevelser for alle.

Kinesisk nytår

Fredag d. 16 februar begynder det kinesiske nytår, når knap og nap 1,4 milliarder går ind i ’hundens år’.
Nytåret bliver også fejret af Dansk Kinesisk Kultur Forening, der søndag inviterer på traditionelle kinesiske aktiviteter som løvedans og tai chi.
Derudover er der også mulighed for at deltage i en klassisk kinesisk te-ceremoni, der kan få tankerne ledt på afveje til fjernøsten.

Fejringen af nytåret tager i alt 15 dage. 

Hvor og hvornår: Søndag kl. 18-21 i Osramhuset på Valhalsgade 4, København N. 
Det koster 80 kroner for ikke-medlemmer og 50 kroner for medlemmer. 

Læs mere her

Salsa i Gilleleje

Fredag aften byder biblioteket i Gilleje på hoftevridende dans med gruppen Amaru.
De sveddryppende herligheder finder sted på Mezzaninen ved Kulturhavn Gilleleje.
Det er for alle. Det er gratis. Og der behøves ikke nogen tilmelding, så bind skoene på dine gamle dansesko og prøv dig frem i de latinske danserytmer.

Hvor og hvornår: Fra kl. 21 til 23. På Gilleleje Bibliotek, Peter Fjeldstrupsvej 12 

Læs mere her. 

Læs også Grillbar i hipt kvarter fylder 40: Men menuen er den samme

Bliv Strandprofessor

Hvorfor er en fladfisk flad? Og hvorfor har krabber klør?
Stil spørgsmålene og få svarene, når Naturcenter Amagerstrand åbner for et stranduniversitet for børn og nysgerrige i alle aldre.
Det foregår både lørdag og søndag fra kl. 10.00, og der vil være mulighed for en kop varm kakao til de frysende strandprofessorer.

Hvor og hvornår: Lørdag og søndag fra kl. 10-14. Øresundsstien 7, København S 

Læs mere her: 

Oplev afrikansk dans og rytmiske trommer Foto: Elisabeth Lange.

Jungletrommer og afrikansk dans

Mens vinteren for alvor tager fat, og vejrudsigten melder sne, kan du danse varmen ind med buldrende afrikanske trommer og farvestrålende dragter.
Hele familien er inviteret med, når Islands Brygge Kulturhus og danselæreren Elisabeth Lange sætter fut og rytmer i bentøjet. 
Det starter lørdag kl. 10 for de helt små børn under 3 år, og kl. 11 får de lidt ældre lov til at prøve rytmeinstrumenterne af og drømme sig væk til det store kontinent. 

Hvor og hvornår: Lørdag fra kl. 10-12. Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, København S. 
Tilmelding nødvendig

Læs mere her. 

Læs også Mangel på små boliger presser singler ud af København

Cirkus Panik på Blågårds Plads

Kom og oplev en af de sidste gøglerfamilier, når Cirkus Panik åbner teltdugen for alle, der er interesseret i at fylde søndagen med gøgl og klovneri.
Du kan endda selv blive en del af gøgleriet, når cirkusset holder workshop.
Så hvis der gemmer sig en jongler eller linedanser i dig, har du muligheden for at afprøve talenterne.
Begivenheden arrangeres af Støberiet, Blågårds Bibliotek og Kultur N og beskrives som yderst børnevenlig.

Og hvis du ikke kan få nok af cirkus og vil se kunstnere udfolde sig i manegen, åbner Cirkus Panik cirkussæsonen i cirkusbygningen i Vanløse lørdag og søndag kl. 14. 
 

Hvor og hvornår: Søndag kl. 11 på Blågårdsplads, København N. 

Læs mere her og her. 

 

Kom og lær at skyde med bue og pil, mens du dykker ned i fortiden Foto: Oplev Rudersdal.

Gå på opdagelse i jægerstenalderen

Spol tiden 7.000 år tilbage og oplev, hvordan mennesker levede i jægerstenalderen, når Gl. Holtegaard byder velkommen til en dag med spyd, bue og pil og gamle skeletter fra fortidsmennesker.
Omvisningen er målrettet børn, men alle med nysgerrigt sind og gå-på-mod kan prøve kræfter med bueskydning og komme helt tæt på stenalderjægernes byttedyr. 

Hvor og hvornår: Søndag kl. 10 ved Gl. Holtegaard, Attemosevej 117, Holte. Voksne koster 60 kr. Børn under 18 er gratis.

Læs mere her.