Det kan du lave i weekenden: Rulleskøjtedisko og varevognsmad

Weekenden byder både på sjov på hjul, mad på hjul eller et helt nyt syn på København.

Der er noget særligt gråt over januar efter al decembers sjov. Vi har det med at dykke ned i sofaen i stedet for at bruge byen, som vi gør det om sommeren. Her er vi blevet vilde med at købe mad fra små lastbiler – de såkaldte Food Trucks.

Nu har seks af dem fundet sammen i den brune Kødby for at lave en varm hule af sommerstemning. De kalder den Street Food Come Together – og det er lige, hvad man skal, altså finde sammen omkring de lange borde og bænkene med varme skind. Food truckerne har flyttet deres kogegrej indenfor og byder på burgere, pita og mad fra Peru, Grækenland, Mexico og Nepal.

quote - Dem jeg har inviteret her, brænder for den mad de laver. De laver autentisk mad, og de er rigtigt gode til at bruge de råvarer, som de har valgt. Det er det, jeg godt kan lide ved dem.

Carlos Leman fra Latin Lovers Foodtruck

Carlos Leman har selv sin Latin Lovers Foodtruck parkeret udenfor. Indenfor har han en bar med cocktails der blandes med friskpressede juicer. Det er ham, der har samlet dem i Kødbyen.

- Danskerne skal have chancen for at komme ud af sofaerne og smage noget autentisk mad fra forskellige lande og drikke nogle fantastiske cocktails, som de kan varme sig lidt på. Det synes jeg vi har brug for i januar, siger Carlos Leman.

Det kan godt være det hele ser lidt primitivt ud, men de seks stader går ikke på kompromis med kvaliteten. De kan lide at stå der sammen - for alle menenkser har forskellig smag og derfor er de ikke rigtigt konkurrenter.

- Dem jeg har inviteret her, brænder for den mad de laver. De laver autentisk mad, og de er rigtigt gode til at bruge de råvarer, som de har valgt. Det er det, jeg godt kan lide ved dem, siger Carlos Leman.

Street Food Come Together 2017

Slagtehusgade 11, Kødbyen, Vesterbro
Fredag d. 20. og lørdag d. 21 januar kl. kl. 12-23.00

 Rulleskøjtedisko med lyden af 80'erne

Hvis man kan lide noget, der kører på små hjul, så er Havnekulturhuset i Nordhavn det rigtige sted at være i morgen lørdag. Her samles alt, hvad der kan trille til Roller Skate Disco Rythm and Jam - en skøn blanding af alt mulig på hjul.

Man kan rulle – og danse! - på rulleskøjter, køre på løbehjul på ramper, spille rullehokey, køre gocards og meget mere til skøn musik. Eller fald eud på fatboys og spise kage og bare nye musikken. Det hele handler om at have det sjovt – sammen.

quote Vi har holdt det her nogle gange, og hver eneste gang synes jeg, at folk går hjem med det største smil.

Bonny O Madsen

Det er Bonny O Mandsen fra nordens ældste skater shop Mills, der er drivkraften bag weekendens rollerdisco – et arrangement, der hele tiden vokser med nye aktiviteter.

- Vi oplevet tit, at når vi går til basket og fodbold med vores børn, så står vi forældre på sidelinjen og ser på vores børn, der dyrker sport. Her har vi rent faktisk chancen for at komme ud og lave noget med vores børn. Måske får man selv lyst til at lære med en instruktør, hvordan det nu er, man lige gør, når man skal op på en rampe. Vi har holdt det her nogle gange, og hver eneste gang synes jeg, at folk går hjem med det største smil, soger Bonny O Madsen.

Nogle af de allerdygtigste på små hjul kommer og viser, hvad de kan – selv kaptajnen for det danske rollerderby landshold, Jelly, står klar med råd, ligesom dygtige unge underviser børnene. For entreen på 50 kroner får man rulleskøjter og hjelm med, hvis man ikke har nogen selv.

Om dagen er fokus på de yngre - men fra klokken 20 skifter festen til det mere voksne publikum. Og ja, man kan faktisk godt danse under en diskokugle med fire hjul under hver fod.

Roller Skate Disco Rhythm & Jam

Havnekulturkontoret, Århusgade 126, Nordhavn
Lørdag 21. januar kl. 15-23

 Vandretur med hovedet løftet mod bygningerne

Er du mere til en gåtur med særlige vitaminer til hjernen, så kan man komme med Dansk Arkitektur Center en tur gennem indre by på søndag. Turen har fokus på det bæredygtige København, som vinder priser i ind- og udland.

På turen vil man blandt andet kunne opleve Hauser Plads der ligger lidt skjult bag Kultorvet. Lidt over gadehøjde ligger en indhegnet legeplads i organiske, boblende former og nedenunder, i den oprindelige p-kælder, bor nu Københavns Center for Renhold, der kører ud fra pladsen med deres små biler for at holde byen fin.

quote Man får et nyt blik på byen. København har længe været kendt som en by der er ekceptionel god at bo og være menneske i.

Mira Valentina Krogstrup fra Dansk Arkitektur Center

Turen skal give os oplevelser, vi ikke selv ville have fået uden en videnden guide.

- Man får et nyt blik på byen. København har længe været kendt som en by der er ekceptionel god at bo og være menneske i. Vi har så prøvet at udvælge nogle af steder, som viser det, og som samtidig viser, at man kan lave bæredygtig arkitektur og lave bæredygtig byplanlægning. Det er nogle ting, man typisk ikke lige får øje på i hverdagen, siger Mira Valentina Krogstrup fra Dansk Arkitektur Center.

Selv det, der står tydeligt frem, kender man sjældent baggrunden på – som legepladsens grønne, genbrugs ’græs’.

- Underlaget er lavet af gamle gummisåler fra sko, det er sådan en sjov detalje, man aldrig ville have kunne gætte sig til, med mindre man får det at vide af nogen der, der ved det, smiler Mira Valentina Krogstrup.

Turen begunder hos Dansk Arkitektur Center på Christianshavn og ender på Israels plads. Det koster 95 kroner at komme med på guided søndagstur.

Søndagstur: Indre by - en historie om bæredygtige løsninger

Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, Christianshavn
Søndag d. 22. januar kl. 14:0-15:30

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik