Det kan du lave i weekenden: Olsen-Banden, koldt gys og myrraskær

Olsen-Banden har en plan, københavnerbydelen Christianshavn fylder 400 år, og Helligtrekongerlyset tændes i Greve.

Weekenden står for døren, og der er heldigvis råd for, hvad du kan lave. Mulighederne er mange, og her er et udpluk af de arrangementer, som Lorry guider til.

Hundehoveder, hængerøve og slapsvanse!

Egon Olsen, der var leder af Olsen Banden, blev spillet af Ove Sprogøe, tv. Han blev gang på gang fængslet i Vridsløselille Statsfængsel i filmene.
Egon Olsen, der var leder af Olsen Banden, blev spillet af Ove Sprogøe, tv. Han blev gang på gang fængslet i Vridsløselille Statsfængsel i filmene.
Foto: Svend Aage Mortensen - Scanpix

Hvis du er Egon Olsen-fan, ved du udmærket, hvem der har sagt disse magiske tre ord.

Trænger du til et gensyn med den folkekære forbrydertrio, er der særudstilling i Studie 4 hos Nordisk Film i Valby. 

På lørdag d. 6. januar kl. 10 - 17 bliver dørene slået op til Olsen Banden-universe i selv samme studie, hvor de fleste film blev optaget.

Udstillingen, der er bygget op som en labyrint, danner ramme om 50-året for den allerførste Olsen Banden-film fra 1968 ud af i alt 14 film af Erik Balling.

Filmen starter med, at Egon bliver løsladt fra fængslet, hvorefter han fortæller Kjeld og Benny, at "Han har store planer, og det drejer sig om flere millioner kroner".

Der vil være nyerhvervede Olsen Banden-rekvisitter til stede på ustillingen - blandt andet Egons originale dykkerdragt, mursten fra den sprængte bunker i Jylland og originale manuskripter fra Ballings egen skrivebordsskuffe. 

Indgangen koster 100 kroner, og børn under ti år er gratis. Skide godt, Egon!

Jubilærumsfest: Hip hip hurraaa!

Kanalen på Christianshavn med de charmerende huse og små både.
Kanalen på Christianshavn med de charmerende huse og små både.
Foto: Brian Bergmann / Scanpix

Still going strong - Christianshavn fylder rundt.

Hele 400 år har bydelen på bagen, og det skal fejres på behørig vis med et væld af kulturelle aktiviteteter, der skal sætte bydelens særprægede ånd på verdenskortet.

Jubilærumsåret bliver skudt i gang under titlen "Christianshavn i bevægelse" med en Nytårskur lørdag den 6. januar kl.18.30 i Hal C. 

Alle Christianshavnere, Københavnere, Christianitter og Verdensborgere er inviteret.

Aftenen byder på live-optrædener fra den danske rockpopkvartet Katinka, rapkunsteren Per Vers og Gasolin lukker ballet ved midnatstid. Københavns nye Kultur- og Fritidsborgmester Niko Grünfeld holder nytårstalen.

Lige siden Christian den 4. i 1618 anlagde bydelen, der er kendt for Vor Frelser Kirke, Operaen på Holmen og ikke mindst Fristaden Christiania, har det tidligere arbejderkvarter gennemgået en stor forandring.

I dag er bydelen et af de dyreste og mest eftertragtede steder at bo i byen.

Bydelens mest kendte gade hedder Overgaden oven Vandet og Ovengaden neden Vandet ved kanalen.

Guld, røgelse og myrraskær i Greve

Helligtrekonger ringer ind til julens sidste vers på Greve Museum.
Helligtrekonger ringer ind til julens sidste vers på Greve Museum.
Foto: Claus Fisker / Scanpix

Østens vise mænd - De hellige tre Konger - og hvordan var det nu, det var?

Hvis du ikke er blevet mættet af julen, er der mulighed for at blive klogere på historien på Greve Museum, når Helligtrekongerlyset tændes for sidste gang (og første gang) i år.

Nej, julen varer ikke lige til påske, men den varer i hvert fald til juleklokken ringer ind til aller-aller sidste time for juleudstillingen i det sydligste af Storkøbenhavn.

"BANG!" Sådan lød det i gamle dage, når vægerne i et tredelt helligtrekongerlys mødtes og antændte en smule indstøbt krudt. Det lille knald slukkede flammen, og hvad vigtigere er, markerede det, at julen nu var forbi. Et nyt år er over os. 

Tag med på rundvisning søndag den 7. januar kl. 14.00. Det koster 40 kr. at deltage, når der inviteres indenfor i det gamle stuehus til "Den gamle jul på landet"

Lyst til et koldt gys?

Vinterbader på vej ud af sauna og ned i det kolde gys.
Vinterbader på vej ud af sauna og ned i det kolde gys.
Foto: Anders Fisker

Vinterbadning er for de rutinerede. De seje. Dem, der bare gør det.

På Islands Brygge kan man på søndag den 7. tage del i gyset, når Vinterbadeklubben udfordrer de friske til en tur i Havnebassinet til Gæstebadedag fra kl. 13 - 16.

Normalt er Vinterbadklubben kun for voksne, men på søndag er børn også velkomne.

Kan det friste med en tur i sauna og smagsprøver på, hvad saunagus er? Herlighederne er tilmed gratis. Husk: Bagetøj, håndklæde og en flaske vand til saunaen!

Louise Wendelbo, der er frivilligt medlem af aktivitetsgruppen, hjælper til med diverse arrangementer. Hun har været vinterbader i fem år og bader ugentligt, også når det er minusgrader.

- For mig er det suset, når jeg springer i vandet - det giver et adrenalin-kick fra sauaen at hoppe direkte ud i det kolde vand. Det er en sitrende fornemmelse, når man kommer ind i varmen igen - det giver et boost i kroppen.

Louise fortsætter og fortæller med begejstring i stemmen om glæden ved det fællesskab, som det afføder: 

- Vi er nogle piger, der gør det sammen. Det er et alternativ til at mødes på en cafe.

OBS: Der er mulighed for, at arrangementet bliver aflyst, hvis der er rødt flag. Det vil fremgå af hjemmesiden https://www.vinterbadbryggen.com/events

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik