02:50

Det kan du lave i weekenden: Øldyst og trampolinsjov

Vær med til åbningen af Danmarks største trampolinpark, udforsk humlens sprøde nuancer, eller tag til DGI gymnasternes forårsopvisning.

Weekenden nærmer sig med et væld af spændende udflugtsmål, og vi har samlet fem tip til en weekend ud over det sædvanlige.

Esrum Klosters ølfestival

Årets bedste bryg skal kåres, og i den forbindelse inviterer Esrum Kloster alle ølentusiaster til årets ølfestival.

Over fredag og lørdag spiller skummet, når klosteret slår proppen af tønden, og du kan være med til at smage - og bedømme - både klosterbryg, dansk mikrobryg og lokalt håndbryg. Sæt smagsløgene på en prøve og få ekspertvejledning, når både brygmestre og øleksperter samles til en weekend i øllets tegn. Læs mere her.

Det skal du vide:

Entréen koster 75 kroner og herfra kan man købe smagepoletter alt efter tørst.
Hvis øllet ikke lokker, byder Esrum Kloster stadig på klosterudstillingen indenfor og naturlegepladsen udenfor. 
Adresse: Klostergade 12, 3230 Græsted

Læs også DF vil nedlægge symfoniorkester: "Vi er ikke et københavner-orkester"

000 gymnaster indtager Roskilde

Stræk, spring og hypnotiserende rytmehold. 7000 spændte gymnaster fra hele landet, trækker i dragterne når DGI afholder dette års forårsopvisning.

Det er den perfekte mulighed til at opleve de mange forskellige grene af gymnastikken, når springgymnaster udfordrer tyngdekraften og store hold vælter sig i imponerende rytmeserier. Hvis du selv er gymnast eller bare vil fascineres af et højt gymnastisk niveau, er det her arrangement lige noget for dig.

Arrangementet strækker sig over hele weekenden og billetter kan købes i døren. Læs mere her.

Alt hvad du skal vide

Adresse: Møllehusvej 15, 4000 Roskilde
Pris:
  • Dagsbillet voksne (15+): 50 kr.
  • Dagsbillet børn (5-14): 30 kr.
  • Børn op til 5 år: gratis
  • Partout billet voksne: 80 kr.
  • Partout billet børn: 50 kr.

Læs også Lokalaviser rystet af voldsomme ændringer hos PostNord

 Danmarks største trampolinpark

Den er god nok. Nu kan du prøve de spritnye fjedrer i landets største trampolin park.

Parken, der åbner i dag, ligger i Skovlunde, og når dørene går op, ligger der 5.500 kvadratmeters indbydende trampolin sjov.

Over 200 trampoliner gør parken til en af de største i Europa, og det er altså kun benenes kræfter, der sætter grænser. Oplev suset, når de friske fjedrer legende sender dig op i luften, men husk, højt at flyve - dybt at falde, så gå forsigtigt frem, hvis du er uprøvet. Læs mere her.

Alt hvad du skal vide:

Adresse: Mileparken 10, 2740 Skovlunde.
Pris: 125 kr. for en times leg. Skridsikre sokker kan købes for 20 kr. pr. par.
Parken har åbent indtil kl. 20.

Læs også Pensioneret landbetjent finder sjælden sølvskat

Dukkeføring i Greve

Greve Museum vækker dukken til live, når de på søndag inviterer til dukkeworkshop. Arrangementet er for børn fra fem år og op efter, samt deres familier.

Man behøver kun at medbringe sin livlige fantasi, og så hjælper den professionelle dukkefører, Sif Jessen Hymøller, med at bringe de mange hånddukkers historier til live gennem bevægelse og tale.

Det kan blive en dag med store følelser, heltemodige beretninger eller sjove påfund. Det er kun dukkeføreren selv, der bestemmer, hvilken historie deres dukke skal fortælle og hvordan. Læs mere her.

Det skal du vide

En workshop varer én time, og der er workshops fra 11 til 14.
Hvis man vil sikre sig en plads på en af de spændende workshops kan man skrive en mail til booking-museum@greve.dk eller ringe på telefon 43 40 40 36
Adresse: Bækgårdsvej 9, 2670 Greve.

DM i ølblindsmagning

Det tyder på en våd weekend for regionens mange øl-entusiaster. Øl festivalen ved Esrum Kloster er nemlig ikke ene om at hylde øllet i løbet af lørdagen. I Søborg kan man komme til DM i blindsmagning på Telefonfabrikken.

Der skal kåres en vinder efter 13 forskellige smagsprøver, og de konkurrerende skal blandt andet gætte alkoholstyrke, land og bryggeri. Der bliver gransket, grublet og nørdet, når feltet indsnævrer sig, og de sidste seks smagsprøver skal afgøre, hvem der løber med æren, som dette års danmarksmester i øl blindsmagning. Læs mere her.

Det skal du vide

Der er gratis adgang for tilskuere. Som tilskuer kan du smage på fem af de øl som deltagerne dyster i. Smagsprøverne købes stykvis og koster mellem 5-10 kr.
Adresse: Telefonvej 8, 2860 Søborg