Det kan du lave i weekenden: Jul på et slot og i en gammel kiosk

De kommende dage byder på julehygge, julepynt, julemad, julebold og julefest. Det er bare med at hoppe i noget varmt tøj og komme afsti afsted.

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, men hvis du og familien har svært ved at vente, har vi fundet en række sjove, anderledes og hjælpsomme juleaktiviteter, I kan give jer i kast med allerede denne weekend. 

Unge asylansøgere inviterer til julegæstebud

Røde Kors Asylcenter i Gribskov afholder i samarbejde med en række af deres unge beboere et helt særligt julegæstebud på søndag. 

Der vil blive serveret fællesmiddag kokkeret af "Send Flere Krydderier" - et køkkenhold bestående af kvinder med mange forskellige etniciteter, hvilket kan smages i retterne, der er inspireret af mad fra hele verden over. 

Asylcenterets unge beboere har været på en fire ugers workshop, hvor de har lært at arbejde med musik, lyd, foto, film og fortællekunst.

Her har børnene haft mulighed for at skabe værker, der afspejler deres egne historier om krig, flugt, sammenhold og savn. 

Værkerne vil blive udstillet på søndag, mens de unge flygtninge vil optræde med deres egen musik og lyrik, de har skabt på workshoppen. 

I løbet af dagen vil der også være koncerter med rapperne KAKA, Lady Smita og Zaki.

Arrangementet er stablet på benene i samarbejde med Turning Tables og Roskilde Festival. 

Hvor og hvornår: Gribskov Kultursal, søndag d. 10/12 kl. 14.00-20.00

Læs mere her

Kunne du tænke dig en aften med julehygge, krydret mad, god musik og taler? Så sker det i Gribskov Kultursal på søndag.
Kunne du tænke dig en aften med julehygge, krydret mad, god musik og taler? Så sker det i Gribskov Kultursal på søndag.
Foto: Røde Kors

Der jules i en kiosk i Nordvest

- Der skal skabes lys og glæde i mørket.

Sådan lyder budskabet hos arrangementet 'Vi Juler i Nordvest'.

Gennem den forgangne uge har man kunne besøge en gammel kiosk i Københavns nordvestlige kvarter.

Kiosken er blevet pyntet op med rødt papir, juletræ og julepynt overalt. 

Sidste chance for at komme til æbleskiver, glögg og varm kakao i kiosken er lørdag, men foreningen 'Tag Gaderne Tilbage', der står bag julestuen, afholder også på søndag et lucia-fakkeloptog, der skal sætte fokus på sammenhold og samvær i området. 

Hvor og hvornår: Frederiksborgvej 93, KBH NV, lørdag d. 9/12 kl. 15.00-19.00 og søndag d. 10/12 kl. 16.00

Læs mere her

I julestuen kan man lave julenisser, mens man nyder en omgang æbleskiver med varm kakao eller glögg.
I julestuen kan man lave julenisser, mens man nyder en omgang æbleskiver med varm kakao eller glögg.
Foto: Troels Christian Jakobsen

Kom til nisseundervisning på slottet

Er ungerne trætte af dansk og matematik i skolen? Så byder Frederiksborg Slot på et oplagt december-alternativ.

Her kan man nemlig komme til nisseundervisning.

Slotsnissen, Julian, griber nissehue og pegepind for at give hele familien mulighed for at blive klogere på julen, mens man bliver ført rundt i slottets smukke lokaler. 

Herefter er der fælles julepyntsklipning. 

Hver dag i december står slottets døre også åbne, hvor børnene med deres klasse kan komme på besøg og prøve at finde Julian, der gemmer sig forskellige steder. 

Hvor og hvornår: Frederiksborg Slot, adventssøndage kl. 13.30, hverdage kl 11.00-15.00

Læs mere her

Kom på besøg på slottet - der er både julehygge, rundvisning og nissedrillerier.
Kom på besøg på slottet - der er både julehygge, rundvisning og nissedrillerier.
Foto: Frederiksborg Slot

Hjemløse sparker julen i gang

I december måned er der overdreven næstekærlig omsorg til hjemløse og sociale udsatte, mener foreningen OMBOLD, der i stedet opfordrer til, at man spreder opmærksomheden ud til hele året. 

For at sætte fokus på det budskab afholder OMBOLD et Julefodboldstævne på lørdag. 

1000 spillere har i løbet af det forgangne år deltaget i OMBOLDs gadefodboldaktiviteter rundt omkring i hele landet.

Deltagerne kommer fra væresteder, herberger, asylcentre, misbrugscentre, bosteder eller fra selvorganiserede OMBOLD-hold. 

Julestævnet åbnes af EM 92-helten Kim Vilfort, der selv skal på banen og spille med i første kamp. 

Hvor og hvornår: Horsedammen 42 i Brøndby, lørdag d. 9 kl. 11.00-16.00

Læs mere her

Her ses deltagere i DM i gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte.
Her ses deltagere i DM i gadefodbold for hjemløse og socialt udsatte.
Foto: Annelene Petersen / Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik