Det kan du lave i weekenden: Fastelavn, Picasso og Frost

03:23

Gode ideer til weekendaktiviteter

Weekenden står atter for døren, og hvis du mangler inspiration, guider vi dig her til flere begivenheder, man kan bruge tiden på.

PICASSO-KERAMIK OG BØRNEHUSET PÅ LOUISIANA

Mange holder af det nordsjællandske museum i den lille, hyggelige by Humlebæk knap 40 kilometer nord for København. Louisiana Museum of Modern Art fejrer sit 60-års jubilæum, og markerede det med åbningen af den nye Picasso-udstilling i den forgangne uge. Udstillingen byder på mere end 160 af den verdenskendte kunsters keramiske værker.

Hvis kunsten bliver for abstrakt for de mindste, er der råd for det. Der er ikke vinterferie i Børnehuset, der har åbent hele weekenden. Her er der underholdning for de mindste, så de kan udfolde deres kreativitet. Der vil være vinterferiekonkurrencer og mange flere kunstneriske udfordringer, der styrker alt fra hjerne til motorik. Det er også muligt at deltage i en familieomvisning.

Museet har åbent fra kl. 11 – 18, og det koster 125 kr. for voksne - børn under 18 år er gratis.

00:40 Luk video

FROST FESTIVAL: LYSTERAPI, ATTER LYSE NÆTTE

Har du bemærket, at byen er oplyst disse dage? Hvorfor er der et bemærkelsesværdigt blåt skær fra det øverste tårn på Christiansborg? Er det en projekter, en embedsmand der leger med lyset eller er det FROST Festival, der udsmykker flere bygninger? Svaret er det sidstnævnte. Der er mangle muligheder for at opleve festivalen. Derudover er der håb for dem, der længes efter lyse nætter, som Alberte Winding en gang sang. Og lyset vælter pludselig ind - det kommer gennem alle sprækker, lyse nætter er tilbage.

Til trods for at Danmark de seneste par dage har været beriget med lidt tiltrængt solskin, er det stadig på grænsen til minusgrader. På Linnégade lige ved Torvehallerne i Indre By kan du tage på Lysterapibar og blive varmet igennem. Fredag aften byder Statens Museum for Kunst velkommen til deres kulturelle event SMK Fridays.

Lysterapibaren har åben fra d. 6. – 25. februar fra kl. 8 – 20 og i weekenden fra kl. 11 - 16. SMK Fridays er åben fra 16 – 22 på fredag d. 9. februar.

Frost Festival i København Foto: frostfestival.dk

FASTELAVN PÅ NATIONALMUSSEET

Hvem elskede ikke at slå Katten af tønden i folkeskolen? Ærligt; hvem elsker det ikke stadig? Og ikke mindst de lege, der medfølger. Bid-til-bolle, selve udklædningsdelen og den efterfølgende kroning af tøndeslagningens Kattekonge og –Dronning og den dertilhørende forgyldte krone med det røde fór.

På Nationalmusset har de styr på traditionerne – og ikke kun dem fra gamle dage. På søndag er hele familien inviteret til at slå katten af tønden i de smukkeste omgivelser. Er det mon chokolade eller flødekarameller, der er inde i tønden? Find ud af det og lad børnene bruge lørdagen på det flotteste kostume. Husk: Teater-make-uppen skal være den gode, der er til at få af med vand og sæbe.

Katten bliver slået af tønden fra kl. 12 – 13.30, og det koster 85 kr., hvis du er voksen, 50 kr. hvis du er mellem fire og 18 år, og så er det gratis for de helt små.

  Foto: Brian Bergmann - Scanpix

COPENHAGEN COCKTAIL WEEK PÅ THE MUDHONEY

Hvem elsker ikke en god, vellavet cocktail? Det mestrer de på The Mudhoney i Guldbergsgade på Nørrebro. Her bliver Cocktail Week skudt i gang på søndag, hvor der serveres to cocktails for 100 kr. Hvilket som bekendt er til en noget mere favorabel pris end den gennemsnitlige literpris på cocktails i det københavnske natteliv. Baren laver også lækre, farvestrålende milkshakes, hvis børnene endnu ikke må drikke cocktails, selvom det vel er Vinterferie.

TIVOLI: BAMBI PÅ GLATIS

Har du en skøjteprinsesse i maven, eller drømmer du om puddersne i alperne? Så kan en tur på en af byens skøjtebaner måske gøre det for dig. I Tivoli er der mulighed for at få lidt fart i benene. Om du skal på date, familietur eller bare ud med din sjoveste veninde, så er det altid en god ide.

Hvis du foretrækker skøjtebanen fremfor klubben eller bodegaen fredag aften, så er der ’Party on Ice’ hver fredag til dem, der trænger til at få skiftet dansegulvet ud, hvis du er træt af same old same old. Lørdag kan du danse tæt til ’Isdans under Stjernerne’ eller afslutte weekenden med en sjov ’Polarfest’ for de små. En skøjtetur kan noget!

Der kan lejes hjelme og skøjter, og det koster 30. kr., hvis du allerede er inde i haven.

01:02

Kort nyt

Luk video