Det kan du lave i weekenden: Dans, byfest og krabbeløb

Det behøver ikke at blive en kedelig weekend, for der er masser af arrangementer for både børn og voksne.

Kulturdage i Gentofte

I Gentofte bliver der fra d. 8.-11. juni holdt kultur- og festdage med over 100 forskellige arrangementer for folk i alle aldre. 

Lørdag kan du eksempelvis komme til koncert med Søborg Harmoniorkester eller lære standarddans på 15 minutter. Der er også forhindringsbane for ungerne.

De fleste arrangementer er gratis.

Du kan læse mere om arrangementet her. 

Hillerød Slotssø Byfest

I Hillerød er der også nok at lave i weekenden med over 100 vidt forskellige arrangementer. Fra fredag til søndag holdes der Slotssø Byfest. Her står byen sammen om at fejre, at Frederiksborg Slotskirke fylder 400 år.

Der er blandt andet traditionel jazz i Rosenhaven, hvor der hen over weekenden er flere koncerter. For børnene er der hoppeborg og tivoli med pariserhjul på torvet. 

Det er også muligt at få en prøvetur i kano eller kajak på Slotssøen. 

De fleste arrangementer er gratis, det gælder dog ikke de store koncerter med eksempelvis Cliff Richard, Infernal, Brødrene Olsen og Burhan G og enkelte andre.  

Du kan læse meget mere om arrangementet her. 

Havnens dag

Lørdag d. 10. juni bliver der holdt Havnens Dag flere steder i vores område. Så det er bare om at finde en havn, hvor du bor. 

Hos S/K Lynetten og Margretheholm Havn i København er der hoppeborg med pirattema og krabbeløbsbane, mens der i Brøndby er mulighed for at klappe en fisk, besøge en båd eller se udstilling lavet af fritidsfiskerne.  

Det er bare om at klikke ind og finde et arrangement og en havn, du har lyst til at besøge. 

Du kan læse mere om arrangementet og havnene, der er med, her. 

Børnestafet i Fælledparken

I fælledparken kan børn og voksne komme ud på en løbetur, når Mary Fonden og Red Barnet afholder Fri for Mobberi Børnestafetten 2017.

Løbet starter klokken 11.00 og er for børn fra 0-13 år. Distancen er én kilometer. De mindste gerne i selskab med en forælder eller i klapvogn.

Børnene får en løbebluse, et armbånd og en medalje, som bliver overrakt af Kronprinsessen, Sofie Linde, Hr Skæg, Bamseven og Amanda fra MGP.

Det koster 125 kroner per barn at deltage, mens det er gratis for voksne. 

Du kan læse mere om arrangementet her.

Frederiksbergdagene

På Frederiksberg er der gang i gaden, når der bliver afholdt Frederiksbergdagene. 

Fra d. 9.-11. juni er der loppemarkeder, gadefest og musik. På H. C. Ørsteds Vej er der lukket af og gjort klar til livemusik, workshops og mad til de sultne.

På Ærøvej står den på fællesmaleri og mulighed for at bytte bøger. 

Der er en stribe arrangementer for både unge og gamle. 

Du kan se meget mere om programmet her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik