Kom kongeligt ind i det nye år
Hvis du bliver fristet ved tanken om, at den første dag i det nye år kan blive lidt ud over det sædvanlige, bør du sætte kursen direkte mod Hendes Majestæt Dronningen.
Amalienborg slår nemlig dørene op for en ekstravagent 1. januar, da de inviterer inden for i Christian VIII's Palæ.
Som deltager vil man ved ankomst i havesalen blive tilbudt et glas bobler og chokolade med kongeligt tryk til lyden af en cello- og violinkoncert.
Der vil ligeledes være mulighed for at udforske Kongehusets nytårstraditioner som nytårstale, nytårskur og nytårstaffel.
Bliver man hængende helt til klokken 19, vil det være oplagt at slentre over slotspladsen til Christian VII's Palæ og spotte de smukke gallarober, der vil være at se, når gæsterne ankommer til Regentparrets nytårskur.
Hvis du har været tidligt oppe og i stedet foretrækker et formiddagsbesøg, kan du kombinere det med Vagtskiftet på slotspladsen kl. 12.
I anledning af det nye år er Den Kongelig Livgarde iklældt rød galla.
Hvor og hvornår: Christian VIII's palæ, den 1. januar, kl. 11-19.
Læs mere her.
Frederiksberg Rådhus klokker i det
Nytåret bliver budt velkommen på Frederiksberg Rådhus i musikkens tegn.
Det er klokkenist Joanna Stroz, der vil opføre en koncert med både klassiske og nye værker.
Den polskfødte slagtøjsspiller er uddannet fra musikkonservatoriet i Krakow i 2003 og fra solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium i 2008.
Joanna Stroz er på trods af sin klassiske uddannelse kendt for at eksperimentere med rytmisk og improvisatorisk musik, hvilket også vil kunne mærkes, når hun spiller i rådhustårnet på Frederiksberg årets første dag.
Program
2. Vær Velkommen, Herrens År (1852) A. P. Berggreen
3. Ballade fra Serenade II Ronald Barnes
4. Pilgrim MØ arr. J.J.Stroz
5. Moon River Henry Mancini arr. J.J.Stroz
6. Prelude from Suite IV J.S. Bach arr. Arie Abbenes
7. Naima John Coltrane arr. J.J.Stroz
8. Mother Ray Charles arr. J.J.Stroz
9. Charade Henry Mancini arr. J.J.Stroz
Hvor og hvornår: Frederiksberg Rådhus, den 1. januar, kl. 16-16.45.
Læs mere her.
Kom ud og gå i naturen
Frisk luft, motion og underskøn natur - hvis det er lige akkurat det, du har brug for 1. januar, skal du troppe op på halvøen Bolund Holm, der er at finde på Roskilde Fjords østlige kyst.
Med ornitolog Arne Volf i spidsen, vil du her blive guidet rundt på den fredede halvø, der består af et særligt bevaringsværdigt stykke natur.
Du vil blandt andet komme til at se Bolundstenen, der er et levn tilbage fra istiden.
Derudover vil turen især have fokus på de spændende planter, der vokser i området, og de mange fulge, der er kendt for at holde til der.
Udsigten over Roskilde Fjord skulle heller ikke være så ringe endda.
Hvor og hvornår: Bolund Holm, den 1. januar kl. 12.
Læs mere her.
Nytårsmarch i Albertslund og Høje-Taastrup
Det er ikke kun i Roskilde, man kan komme ud og gå i flok den 1. januar.
Hjerteforeningen har nemlig arrangeret en nytårsmarch både i Albertslund og i Høje Taastrup.
Begge ture er vurderet til at vare cirka en time. I Albertslund går turen gennem Vestskoven, mens fodsporene i Høje-Taastrup skal sættet på Hjertestien.
I Albertslund er der sørget for ekstra underholdning, da der vil være bankospil undervejs på turen med mulighed for at vinde præmier. Når turen er ved vejs ende, vil der blive hygget med kaffe og brød i et lokale på Herstedøster Skole.
I Høje Taastrup er afslutningen en kende mere festlig, da der her vil blive serveret champagne og kransekage.
Hvor og hvornår: Herstedøster Skole eller Hedehusene Station, den 1. januar, kl. 14.
Du bør lave absolut ingenting
Solveig Wandall er psykolog og repræsentant for Stressforeningen. Hun forklarer, at vores hjerner har brug for pauser i hverdagen, og at den 1. januar er en oplagt dag at hive stikket helt ud af kontakten.
Med den måde, vi arbejder på og bruger vores mobiltelefon på, er vores hjerne under konstant stimulering.
- Med den måde, vi arbejder på og bruger vores mobiltelefon på, er vores hjerne under konstant stimulering, siger Solveig Wandall.
Hun forklarer, at den uafbrudte stimulering ikke er sund for os, da vores hjerner har brug for at slappe af og genoplades - lidt ligesom, når vi træner vores muskler i fitnesscenteret, hvor restituering er en vigtig del af muskelopbygningen.
Helt konkret foreslår Solveig Wandall, at man den 1. januar eksempelvis dropper at gå på sociale medier og i stedet kommer helt ned i gear ved at kigge ud i luften, meditere eller sove.
Det vil sige, at du med ro i sindet og god samvittighed sagtens kan ligge på langs en hel dag. Det er faktisk sundt for dig.
Godt nytår!