Oprør mod kameludlejer: "Vilde dyr skal ikke bruges som legetøj"

Henrik Møllers kameler gik for nylig rundt med børn på ryggen til en byfest. Men kameler og andre oprindeligt vilde dyr skal ikke bruges til menneskets forlystelse, lyder kritikken.

Henrik Møller har fire kameler på en mark i Dronningmølle. Kamelerne bliver lånt og lejet ud til reklamefilm, teater, byfester og børnearrangementer.

For nylig gik en af kamelerne rundt med børn på ryggen til et arrangement i Glostrup, som TV 2 Lorry dækkede, og det gav vrede reaktioner fra folk på TV 2 Lorrys Facebook.

De syntes, det var synd for kamelen.

quote Jeg kan slet ikke se, at man skal bruge vilde dyr som tiltrækning. Jeg synes, det er forkert, at man bruger dyr som en genstand.

Jeanette Hartung

Blandt andet er der en skarp kommentar fra Jeanette Hartung. Hun skriver: "Meget trist, at man bruger en kamel. Vilde dyr er ikke underholdning".

I telefonen uddyber hun sin holdning, da vi ringer hende op:

-  Jeg synes, at børn og dyr er en rigtig god kombination. Men jeg kan slet ikke se, at man skal bruge vilde dyr som tiltrækning. Jeg synes, det er forkert, at man bruger dyr som en genstand for økonomi. Og at man kan få taget billeder sammen med den, siger Jeanette Hartung.  

"Vilde dyr skal ikke bruges som legetøj..."

De skriver: "Hvor blev jeg ked af det, da jeg så det indslag med den stakkels kamel, der blev trukket rundt med børn på ryggen."

”Trist at der skal bruges eksotiske dyr til at underholde mennesker med". "Mon kamelen havde en fest ? Næppe ?". "Vilde dyr skal ikke bruges som legetøj".

Manden, der har kamelerne, er forundret over, at der bliver skudt med skarpt på Facebook.

- Det er jo fuldstændig forfejlet. For det første er det ikke et vildt dyr. Kameler er "domesticeret" for mange tusind år siden. Så de har slet ikke noget med et vildt dyr at gøre. Det er fuldstændig det samme som en hest. Det er et husdyr ligesom alt muligt andet, siger Henrik Møller fra Dronningmølle Kameludlejning.

Sådan her ser det ud, når Henrik Møllers kameler selv løber ind i traileren...

 

quote Det er jo fuldstændig forfejlet. Det er ikke et vildt dyr. Kameler er domesticeret for mange tusind år siden. Så de har slet ikke noget med et vildt dyr at gøre.

Henrik Møller,  Dronningmølle Kameludlejning

Henrik Møllers fire kameler er tamdyr, der når de ikke står på marken i Gilleleje bliver de brugt til opgaver i reklamefilm og i teaterstykket "Folk og Røvere i Kardemommeby" på Bellevue.

- Sådan en kamel som Abu her, han er vant til at se alt muligt nyt hver dag. Det gør en kamel også, hvis den var vild ude i naturen. Så ville den gå og se. Den ville vandre 18 timer i døgnet bare efter føde. Den ville se nye ting hele tiden. Og det er sundt for et dyr at se nye ting, siger Henrik Møller.

Avlet til at kunne omgås mennesker

Hos Dyrenes Beskyttelse kalder de også kamelen et domesticeret dyr. Det vil sige, at de er avlet til at kunne omgås mennesker.

Genetisk er den domesticerede kamel anderledes end de vilde kameler, der går rundt i Gobi-ørkenen på grænsen mellem Kina og Mongoliet. Her er der i dag en lille bestand på 1.000 kameler tilbage, der dermed er en truet dyreart. 

-  Hvis man tager hensyn til kamelens adfærd og dens fysiologi, og hvis man har trænet kamelen til at ride den, så kan man ride på en kamel og bruge den til det. På lige fod med at man bruger en hest i den sammenhæng, siger Inger Overgaard, der er dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse. 

quote Hvis man har trænet kamelen til at ride den, så kan man ride på en kamel og bruge den til det. På lige fod med sådan, som man bruger en hest.

Inger Overgaard, dyrlæge, Dyrenes Beskyttelse

Med andre ord: De kameler, som vi har her, er ikke længere vilde dyr, lyder argumentet. Ligesom med hesten, koen, katten og hunden.

Altså dyr der engang var vilde - men som vi har udvalgt gennem generationer og avlet til at være de tamdyr, som de er i dag.

Bengt Holst står i spidsen for ZOO, og han er formand for Det Dyreetiske Råd.

Trods de kritiske kommentarer på Facebook, så mener han heller ikke, at der er problemer med at bruge en kamel til at trække rundt med børn på ryggen.

- Det med, at han rider med dem, eller at han bruger dem sammen med mennesker på forskellig vis – det er der ikke noget galt med. Det svarer til, at man ville sige, at det var galt at ride på en hest. Og det tror jeg ikke, at der er mange, der mener.

quote Det med at han rider med dem, eller at han bruger dem sammen med mennesker på forskellig vis – det er der ikke noget galt med.

Bengt Holst, fmd. Det Dyreetiske Råd og videnskabelig direktør i ZOO 

 Jeanette Hartung: En kamel hører ikke til i den sammenhæng

Men Jeanette Hartung, der har skrevet på Facebook, står fast på, at man skal lade være med at bruge en kamel på den måde.

- Jeg er godt klar over, at man har tamme kameler, og at man har brugt kamelen til at ride på i 100 år og en sommer. Men for mig hører en kamel ikke til i den sammenhæng, siger hun.   

Mød Henrik Møller der får hård kritik for at bruge sine fire kameler til bl.a. reklamer, børnearrangementer og teater.

Så Jeanette Hartung synes slet ikke, at den kamel skulle have været på græs ved Glostrup Stadion forleden. 

- Så jeg er sådan set bedøvende ligeglad med, om det er en kamel, en løve, en bjørn eller en abe, som du holder i et halsbånd, og som skal springe rundt for dig. Det, synes jeg, er uetisk, siger Jeanette Hartung.

quote Så jeg er sådan set bedøvende ligeglad med, om det er en kamel, en løve, en bjørn eller en abe.

Jeanette Hartung

Men der er en verden til forskel på det, som man som turist oplever i udlandet - og så den kamel, der var på gåtur i græsset med børn for nylig, lyder det fra Bengt Holst, videnskabelig direktør i ZOO og formand for Det Dyreetiske Råd.

- De vilde dyr, som man tager ind til den slags stunts, som man laver mange steder i troperne tager ind og tilpasser, så de kan få en effekt på mennesker. Man doper dem, man trækker tænderne ud på dem, og river kløerne af dem, så man kan få lov til at holde dem.. Det er jo helt forkert. Og det er dybt forkasteligt. Det hører ingen steder hjemme. Der gør man helt klart kål på dyrenes velfærd. Det er ikke acceptabelt, siger han.

- Men det tilfælde med kamelen, det er en helt anden situation. Her går det ikke ud over dyrets velfærd, siger Bengt Holst.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik