"Det er superfedt! Det havde vi aldrig forudset, da vi lavede filmen!"

Foto: TV2/Lorry

Sådan siger ph.d.-studerende David Pedersen, efter han sammen med sin medstuderende Andreas Jørgensen har lavet den NASA-video, der i øjeblikket går verden rundt.

Videoen viser månens tur rundt om jorden.

De to studerende fra DTU i Lyngby har været med til at skrive historie, - det er første gang månens kredsløb er dokumenteret på denne måde.

Lige nu er de studerendes vejleder, professor John Leif Jørgensen, i USA for at modtage en medalje fra NASA som tak for DTUs arbejde.

Se videoen og hør mere til den utrolige historie i aften 19.30 på TV2/Lorry.