Det er sommer. Du står i nærheden af Christianshavn. Du har lyst til en bryg. Du mangler noget at fejre.
Godt nyt: Du kan fejre Norges uafhængighedsdag. Det er nemlig i dag.
Det fejrer den norske Sjømannskirke og dansk-norske venskabsforeninger.
Blandt andet med et optog i norske nationaldragter fra klokken 13 ved Vor Frelser Kirke, med taler, og med fest og grillning på plænen foran Kong Haakons Kirke på Amager.
Det ventes, at omkring 3.000 nordmænd og danskere vil deltage.
Men hvad fejrer de i grunden?
Grundlovsdag. Uafhængighedsdagen. Den dag, nordmændene skrev under på, at de nu var et selvstændigt kongerige.
Fra hvem? Fra Danmark, såmænd.
I årene op til 1814 fik danskerne - eller Danmark-Norge, som vi hed dengang - nogle læsterlige, gebommerlige prygl i Napoleonskrigene. Så mange, at nordmændene da så sit snit - med international opbakning - til at erklære uafhængighed fra den tabernation, vi danskere dengang var.
Det var dog ikke sådan, at Norge med en krusedulle på en forfatning fik fuldstændig selvstændighed. Frem til 1905 var nationen en del af unionen Sverige-Norge, hvor monarken fra Stockholm regerede. En selvstændig Grundlov og et parlament - Stortinget - havde nordmændene dog.
Grundloven blev underskrevet den 17. maj 1814, og er dermed en af de ældste af sin slags i verden. Faktisk er det kun den amerikanske Forfatning, der har været aktiv i længere tid end Norges Grundlov.
Og det skal fejres. Gratulerer.
