Derfor boomer doulaer: "Jeg ventede 3 timer på at blive syet"

Der er travlt på fødegangene, og der mangler hænder til at sikre den gode fødsel. Tendensen skaber nu et boom for de såkaldte doulaer.

For under 2 måneder siden kom Lisa Borizovas datter Lea til verden på Hvidovre Hospital.

quote Det gjorde, at jeg ikke var så ramt af de her ressourcemangler.

Lisa Borizova om at bruge en doula

Det gjorde hun med hjælp fra en privat fødselshjælper - en såkaldt doula, som var ved hendes side under hele forløbet, for at skabe tryghed og ro. 

Hvad er en doula?

  • Kommer fra græsk og betyder “kvinde der tjener”.
     
  • Var oprindelig en ældre i samfundet, der selv havde født, som assisterede de yngre kvinder i fødslen.
     
  • Er i dag en uddannet person.
     
  • Foretager ikke nogen form for indgreb.
     
  • Er meget udbredt i USA, men vokser frem i vores del af verden.
     
  • Kan have mange forskellige redskaber i sin “værktøjskasse"; akupressur, ammevejledning etc..

    Kilde: voresbørn.dk

- En doula kan ikke erstatte en jordemoder. Men helt sikkert takket være en doula så har jeg oplevet det som et bedre forløb, det er jeg helt overbevist om. Det gjorde, at jeg ikke var så ramt af de her ressourcemangler. 

Det fortæller Lisa Borizova til TV 2 Lorry onsdag. 

Hendes forløb bar nemlig tydeligt præg af manglende hænder, da der ikke var nogen jordemoder til hende ved ankomsten, og hun desuden måtte vente tre timer efter fødslen på at blive syet. 

Doulaen som var med ved fødslen af Lea, var Izabella Winther. Hun kan tydeligt mærke, at flere og flere efterspørger hendes hjælp, når de skal føde. Specielt synes hun, at det er boomet i år. 

quote Jordemødrene er virkelig pressede.

Izabella Winther, doula

- Det er jo en tendens, fordi det jo desværre også er en tendens, at der mangler hænder ude på fødegangene. Jordemødrene er virkelig pressede. De er blevet underlagt et stort arbejdspres, og de er dybt taknemmelige, når jeg går derfra og har været med i et helt forløb. De ser mig som en ekstra ressource, fortæller hun.  

Netop det store arbejdspres og de hårde vilkår har gjort, at klinikchef på Rigshospitalets fødeafdeling igennem 14 år, Morten Hedegaard, tirsdag forlod sin post i protest. 

- Den økonomiske ramme, som jeg som klinikchef har skullet arbejde under, er med årene blevet strammere og strammere. Det er efter min opfattelse nu svært at have det ultimative ansvar for både patienternes behandling  og medarbejdernes trivsel.

Sådan skriver han til sine medarbejdere i en afskedsmail, oplyser Politiken. 

Hvad er doula-effekten for noget?

Tilstedeværelsen af en person - som den fødende er tryg ved - under hele fødslen, kan:

Reducere frekvensen af kejsersnit med op til 50 procent.

Det kan mindske forbruget af smertelindring med 30 procent.  

Ikke mindst kan det reducere forbruget af ve-fremkaldende medicin med 40 procent. 

Kilde: Klaus Marshall: Mothering the mother – How A Doula Can Help You Have A Shorter, Easier, And Healthier Birth

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik