Derfor afslører Ekstra Bladet tys-tys-kildens identitet

Ekstra Bladet skriver i dag, at de er i besiddelse af dokumentation, der afslører, at Se og Hørs tys-tys-kilde tilstår over for politiet.

På forsiden af Ekstra Bladet kan hele Danmark i dag se et billede af den såkaldte tys-tys kilde, der angiveligt har fodret Se og Hør med oplysninger om de kende og kongeliges kontotransaktioner.

Ekstra Bladet har valgt at byde ham velkommen på forsiden, fordi avisen har tilstrækkelig dokumentation, lyder det fra Carsten Norton, redaktionschef på Ekstra Bladets krimiredaktion.

"Vi vælger at fortælle, hvem han er, fordi der er kommet nye oplysninger. Tidligere har der været mistanker mod manden, og han er blevet sigtet.

Men på Ekstra Bladet er vi kommet i besiddelse af dokumentation, hvor han over for politiet bekræfter, at han er tys-tys kilden", siger Carsten Norton.

Hvor dokumentationen kommer fra, vil Carsten Norton ikke svare på.

Se hele interviewet med Carsten Norton i Kont@kt HER.

Du kan også deltage i debatten på twitter eller på vores facebook-side: www.facebook.com/lorrykontakt


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik