Beboerne i Ural-bjergene fik sig en dramatisk oplevelse natten til fredag, da en meteorregn kvæstede flere hundrede mennesker. Og dramatikken kunne sagtens have udspillet sig i København, for det er et spørgsmål om tilfældigheder.
Fordi Jorden drejer rundt er det aldrig til at sige, hvor rummets visitkort havner henne på kloden, fortæller Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, der er seniorforsker på DTU Space.
- Det er helt tilfældigt, hvor en meteor rammer. Jorden drejer jo rundt på 24 timer, så det er afhængig af på hvilket tidspunkt, en meteor kommer, hvor den ender henne. Så det kunne lige så godt have været i København, siger han.
Kraftige meteornedslag sker sjældent
Meteornedslag fra det ydre rum, som er kraftige nok, når de rammer Jorden, hører dog til sjældenhederne.
- Der er jo enorm god plads i Solsystemet, så det er meget sjældent, at der er meteorer, som rammer Jorden og gør skade. Der er nok et sted mellem 100 og 1000 år mellem, at der sker noget alvorligt, siger han.
Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen understreger, at det er på grund af Jordens atmosfære, at vi er beskyttet.
- Der kommer hele tiden indfald på Jorden. Især om efteråret, hvor Jorden kommer ind i nogle bælter, hvor der ligger støv fra gamle kometer. Men de brænder op i atmosfæren og giver stjerneskud i stedet, siger han.
- Det er også derfor, at Månen har så mange kratere. For den er ikke beskyttet, så der rammer alt jo bare og skaber de kæmpe kratere, vi kan se fra vores planet, siger Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen.
