København og hovedstadsområdet er i stigende grad blevet et populært område for udlændinge, der kommer hertil for at arbejde. Men danskerne har ikke ry for at være de nemmeste at komme ind på livet af, og sproget er for mange af dem umuligt at lære. Men i dag får de en varm velkomst, når Københavns Kommune byder velkommen ved en reception i International House, der er den institution, der er sat i verden for at hjælpe udlændinge med job eller bopæl i hovedstaden godt i gang.
I spidsen for arrangementet står kulturborgmester Franciska Rosenkilde.
- Jeg er glad for, at så mange mennesker vælger at flytte til København fra hele verden. Det er vigtigt, at vi giver vores nye medborgere den bedst mulige start på deres tilværelse i byen, og her kan velkomstreceptionen bidrage til at oplyse dem om de mange muligheder, programmer og services, vi og byen har at byde på, siger hun i en pressemeddelelse fra Københgavns Kommune.
København blev i en analyse fra 2017 placeret som verdens niendebedste by at arbejde i for udlændinge. Andre undersøgelser har peget på København som det bedste sted at arbejde.
Ifølge organisationen Copenhagen Capacity, som arbejder med at tiltrække både udenlandske virksomheder - men også udenlandske arbejdstagere - såkaldte internationale talenter, så er der i øjeblikket 71.000 udenlandske talenter i det område, der defineres som Greater Copenhagen - dvs. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne.
Talenterne er en nettogevinst
41.000 af dem arbejder i videnstunge brancher, og de er ifølge direktør Claus Lønborg en gruppe, det er værd at arbejde for.
- Vi ved, at et enkelt internationalt talent i sin tid i Danmark - gennemsnitligt bidrager med cirka 700.000 kroner til de offentlige kasser, forklarer han.
Personens gennemsnitlige opholdstid i Danmark er 5,5 år. Hvis det er en hel familie, så bliver de typisk i ti år og bidrager med 2,2 millioner.
- Og de trækker jo ikke på vores systemer, børnene går i internationale skoler, og selv om de betaler lavere skat, så har de som regel ikke behov for ydelser fra samfundet, forklarer han.
Derfor lægger Copenhagen Capacity også vægt på, at gruppen af internationale talenter ikke blandes sammen med med debatten om flygtningepolitik og migration - fordi det er en helt anden gruppe.,
- Der er hård konkurrence om talenterne globalt. Mange danske virksomheder kan ikke finde den specialiserede arbejdskraft, de har behov for, her i landet - for de findes ikke. Virksomhederne er derfor nødt til at kigge mod udlandet, selvom det er mere besværligt for dem at rekruttere i fx Tyskland eller Brasilien. Men hvis ikke virksomhederne får de specialiserede medarbejdere, så bremser det væksten - eller de kan være nødt til at flytte aktiviteter til udlandet, lyder det fra Claus Lønborg som også pointerer, at Danmark er i hård konkurrence med nabolandene om at tiltrække de eftertragtede udlændinge., lyder det fra Claus Lønborg som også pointerer, at Danmark er i hård konkurrence med nabolandene om at tiltrække de eftertragtede udlændinge.
Studerende er også attraktive
Mange udlændinge studerer i Danmark. Copenhagen Capacity argumenterer for, at det er en god idé at fastholde dem her, for hvis de får jobs i Danmark, så de bidrager med viden og kompetencer, som Danmark ellers ville gå glip af.
Københavns Kommune fortolker begrebet udenlandske talenter lidt bredere, idet de inddrager både folk, dr arbejder, søger arbejde eller skal studere i landet i en periode. Og en del af dem har deres familier med. Det betyder, at kommunen udsteder 20.000 nye cpr-numre om året til den gruppe.
Dagens reception i International House begynder klokken 17.
