Denne scene skal inspirere til bæredygtighed

En midlertidig boligkulisse fylder i dag det meste af Rådhuspladsen. Formålet er, at inspirere Københavnerne til en langt mere bæredygtigt hverdag.

Det er i dag første dag af den internationale bæredygtighedskonference P4G.

I forbindelse med åbningen af konferencen, har Rådhuspladsen i København, lagt fliser til en kæmpe interaktiv boligkulisse. 

quote Folk skal tage det med sig, at de kan gøre en kæmpe forskel i verden. Her i Danmark lever vi godt, men vi bruger alt for meget.

Lotte Hansen, Hansen & Ersbøll Agenda

Udgangspunkter for den midlertidige opsætning er at gøre opmærksom på FN's verdensmål for en bæredygtig udvikling. 

Og derfor har miljø-interesserede Københavnere dagen igennem kunne komme forbi, for at få lidt inspiration til bæredygtige tiltag i hverdagen.  

- Folk skal tage det med sig, at de kan gøre en kæmpe forskel i verden. Her i Danmark lever vi godt, men vi bruger alt for meget, fortæller Lotte Hansen, der er partner i Hansen & Ersbøll Agenda, som er firmaet bag konceptet. 

Marianne Christiansen, Østerbro
Marianne Christiansen, Østerbro
Foto: Jan Christensen / TV 2 Lorry

En af de Københavnere, der har været en tur rundt i de forskellige rum og undersøge miljø-venlige løsninger, er Marianne Christiansen fra Østerbro. 

- Det er da spændende, at der foregår sådan i København, hvor de viser frem, hvordan vi kan skåne miljøet og spare på energien, fortæller hun til TV 2 Lorry. 

I kulissen er der opstillet fem forskellige rum. Et køkken, badeværelse, en spise- og dagligstue samt et drivhus, som alle viser bud på bæredygtige ændringer.

Verdensmålene nås blandt andet i klædeskabet

Det er den digitale miljøbevægelse iLoveGlobalGoals, der sammen med Københavns Kommune og Udenrigsministeriet har opstillet den 380 kvm store kulisse midt på Rådhuspladsen. 

Et af rummene indeholder et klædeskab, hvor besøgende enten kan købe brugt tøj - eller få noget i bytte, for egne brugte klæder. Og ideen bag, er at gøre folk mere opmærksomme på at give tøj længere levetid. 

Tøj-bytte eller køb af genbrug, er blot en af vejene mod at leve mere bæredygtigt. 
Tøj-bytte eller køb af genbrug, er blot en af vejene mod at leve mere bæredygtigt. 
Foto: Jan Christensen / TV 2 Lorry

- Der er jo ikke nogen i dag, der smider brug tøj væk, som ikke kan bruges af andre. Så det med at se tøj, som noget man kan lave om, eller bruge igen, det har vi brug for, fortæller Lotte Hansen, der er partner i Hansen & Ersbøll Agenda. 

quote Der er jo ikke nogen i dag, der smider brug tøj væk, som ikke kan bruges af andre.

Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda

Hun fortæller at vi i gennemsnit per person køber 16 kg. tøj om året - og det er, ifølge hende, alt for meget. 

- Det koster alverden af klodens energi og ressourcer at få det produceret, så det må vi holde op med. Vi må bruge det lidt længere og låne af hinanden. 

I boligen er der et køkken, et badeværelse, en spisestue, en dagligstue, et soveværelse samt et drivhus, hvor besøgende har kunne hente inspiration til bæredygtighed. 
I boligen er der et køkken, et badeværelse, en spisestue, en dagligstue, et soveværelse samt et drivhus, hvor besøgende har kunne hente inspiration til bæredygtighed. 
Foto: Jan Christensen / TV 2 Lorry

Interesserede kan besøge kulissen fredag d. 19. oktober indtil kl. 18.30.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik