Den største netbutik til Gribskov

Gribskov Kommune går til kamp mod butiksdød med Danmarks største netbutik. Dårlig ide, siger forsker

Stadig flere detailforretninger må dreje nøglen om, og dén udvikling vil Erhverv Gribskov gøre noget ved. Gribskov Kommune støtter initiativet med 400.000 kroner. Den lille halve million skal bruges på at udvikle »Gribskov Handel. Danmarks største netbutik«, en portal, der samler alle kommunens butikker og erhverv under én hat.

- Det kan måske være en måde at hjælpe de små butikker. Et forsøg på at imødegå faldende aktivitet og minimere arbejdsløsheden, lyder det fra borgmester i Gribskov Kommune, Jan Ferdinandsen (K).

- Man må afprøve enhver mulighed, siger borgmesteren, der ikke kan ikke svare på, om det er en god ide.

Det spørgsmål vil erhvervsforsker, lektor ved Aalborg Universitet, Reimar Ivang, imidlertid gerne svare på. Og han vender tommelen helt nedad for en kommune-netportal.

- Jeg mener ikke, det er en måde at bevare den lokale detailhandel. Der har tidligere været ideer for eksempel i forbindelse med storcentrene, og det løber lynhurtigt ind i problemer.

Erhvervsforskeren nævner blandt andet synlighed på nettet, fragtomkostninger og den meget hårde konkurrence.

Detailhandelsindexet viser, at danskerne fra 2008-2012 har brugt stadig færre penge i den samlede danske detailhandel, mens korthandlen over nettet er næsten fordoblet i samme periode fra 33 millioner til godt 60 millioner korttransaktioner på danske kreditkort.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik