Den perfekte sommerdag: Med cyklen ved Skovshoved Havn

Lars Nordbjærgs familie har drevet bådværft på Skovshoved Havn i fire generationer. Her er hans bedste råd til at få en god sommerdag på havnen.

Den har lidt af det hele.

For et par år siden blev havnen i Skovshoved udvidet med flere havnepladser, havnebassin og kajakpoloområde, og i dag ligger virksomheder, sejlklubber, restauranter og glade badegæster side om side i havnen.

Én af dem, der har haft sin gang på havnen i mange år, er Lars Nordbjærg. Han er direktør i Nordbjærgs Bådværft, der blev startet af hans oldefar, og kender de fleste mennesker og steder i området.

Og selvom han ikke  er meget for at skulle i tv, så stiller han gerne op for at fortælle om det Skovshoved, han kan lide.

Halgodt

- Den første ting, jeg vil anbefale til en god sommerdag, det er helt sikkert vores nye café. 
Indrettet med simple træmøbler og bløde puder holder cafeen sommeråbent i de mere end 100 år gamle bådhaller - om vinteren er pladsen nemlig optaget af bådene. Et godt sted at mødes over en kop kaffe eller et glas vin.
Du kan læse mere om Halgodt på facebooksiden her.
 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Kajakpolo og bademiljø

Er du til lidt mere action anbefaler Lars Nordbjærg, at du søger mod havnens nordlige ende.
- Der er mulighed for at se en masse spille kajakpolo i hverdagen og om aftenerne og nogle gange også til stævner i weekenderne. Og så er der mulighed for at bade, og dem som også er medlem kan om vinteren nyde en kold dukkert og en varm sauna.
 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Pizzaria Costa Smeralda

I løbet af en varm sommerdag, kan den lille sult også opstå, men det har Lars Nordbjærg heldigvis råd for.
- En anden ting, jeg vil anbefale er ubetinget vores pizzamand oppe i Skovshoved. Han laver Danmarks bedste pizzaer, det er jeg sikker på. Jeg har i hvert fald levet godt af dem i mange år, lyder det.
 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Tur i Skovshoved

- Lige oppe bag havnen er der et unikt miljø med gamle skovserhuse, som er flotte og velrenoverede, og man kan gå ned gennem stræderne og fornemme det gamle miljø der har været her med de gamle fiskere. Tag cyklen herud, for der er ikke plads til at parkere, lyder rådet fra værftsdirektøren.
 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Morten og Ruths galleri

Selvom Lars Nordbjærg ikke er den hyppigste gæst, vil han også anbefale Morten og Ruths galleri. Det viser nemlig en anden side, som Skovshoved også er. Her kan man opleve Morten Ingemann og Ruth Lorenzens egne malerier, tegninger og keramik.
 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik