Foto: Anders Nordahl / TV 2 Lorry

Den Perfekte Fridag med Oliver Bjerrehuus

Oliver Bjerrehuus springer ud som skuespiller i musicalen 'Kærlighed ved Første Hik', også selvom han siger, at han hverken kan synge eller danse.

 - Jeg spurgte Peter Langdal om han var fuld, da han ringede, eller om det var en joke, siger Oliver Bjerrehuus om den opringning, han fik fra musical-instruktøren Peter Langdal.

Jeg har været med i Vild med Dans, men jeg røg jo ud i første runde

Oliver Bjerrehuus

Men det var ikke en joke, instruktøren ringede for at høre, om Oliver ville være med i musicalen Kærlighed ved Første Hik, der har premiere den 20. september i Tivolis Koncertsal.

Ifølge Oliver selv, kan han hverken synge eller danse - og dermed kunne det godt blive udfordrende at medvirke i en musical. 

Læs også Den Perfekte Fridag med forfatter Christian Mørk

- Jeg har været med i Vild med Dans, men jeg røg jo ud i første runde, siger han og glæder sig over, at man ikke kan blive stemt ud af en musical. 

Den tidligere model vil dog godt indrømme, at han alligevel er ret musikalsk, da han har spillet i band i mange år.

Et charmerende røvhul

I musicalen spiller han den charmerende Topper, der bliver lidt interesseret i Anja, som jo egentlig er gift med Viktor.

 - Jeg synes det er en fed rolle, den passer meget godt til mig - rollen er sådan et charmerende røvhul, siger han.

Læs også Den Perfekte Fridag med Francis Cardenau

Oliver Bjerrehuus er gæst i programmet den Perfekte Fridag, og han tager os med til de steder, hvor han finder et øjebliks stilhed i et hektisk København.

Det er i en vandcykel midt på Søerne og på Christiania.

Du kan se hele programmet i aften kl. 19.30 på TV 2 Lorry - eller lige her, hvis du ikke kan vente: 

08:12 Luk video