Den københavnske Pride starter måske i Hirtshals

Når Copenhagen Pride løber af stablen i slutningen af august, kan det meget vel være langt fra København. "Rettigheder er globale", siger arrangør.

De store cykelløb gør det efterhånden i flæng: Starter Giro d'Italia eller Tour De France et helt andet sted, end der hvor det egentlige cykelløb finder sted.

For de store etapeløb handler det om at vise, at eventen er international - og dermed relevant for mange andre end hjemlandets egne cykelelskere.

Den samme tanke gælder for Copenhagen Pride, som er en festival for bøsser, lesbiske og transkønnede, der nu overvejer at starte den store pride i Nordjylland.

Det skriver DR Nordjylland lørdag.

Ifølge formanden for festivalen, Lars Henriksen, er det vigtigt at komme ud i hele landet.

- Vi tror på at menneskerettigheder, og LGBT rettigheder, er globale. Derfor giver det ligeså meget mening at være i Hirtshals som i København, siger han til DR Nordjylland.

Henriksen er i denne weekend taget til Hirtshals for at se, om der er mulighed for, at festivalen kan starte i det nordjyske, skriver DR Nordjylland, der videre beretter, at formanden ikke ser noget mærkeligt i at københavner-priden rykker til Hirtshals.

- For os er det meningsfyldt at sprede konceptet. Når der er nogen som i Hirtshals, der siger, at det kunne være interessant, ser vi som den største menneskerettighedsfestival i Danmark en forpligtelse i at tage den stafet op, siger Lars Henriksen til DR Nordjylland.

Tidligere har Copenhagen Pride afprøvet lignende afstikkere i Helsingør og Roskilde.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik