Billede fra Nyhavn. Se flere billeder i galleriet. Foto: alarm112danmark.dk

Foto: alarm112danmark.dk

Foto: Steven Knap / Droto.dk

Foto: Steven Knap / Droto.dk

1 af 4

Demo i København: Flere betjente end demonstranter

Københavns Politi har dagen igennem været talstærkt til stede i Indre By, hvor to grupperinger fra hver sin politiske yderfløj har stået ansigt til ansigt.

Det er ikke kun søndagens foldboldbold-derby i Parken mellem Brøndby og FC København, der koster Københavns Politi resssourcer i form af udkommanderede betjente . 

Dagen igennem har Københavns Politi ligeledes været massivt til stede i indre København, hvor to fraktioner fra hver sin politiske yderfløj har stået over for hinanden. 

Politiets talstærke tilstedeværelse har primært været centreret omkring Kongens Nytorv, hvor medlemmer af den stærkt højreorienterede organisation Det Nordiske Broderskab (DNB) har afholdt en march, hvor de mindedes de danskere, som kæmpede i Frikorps Danmark, der var på Hitlers side under Anden Verdenskrig, skriver Ekstra Bladet.

Samtidig var der mødt en række antifacister fra den yderste venstrefløj op for at holde en moddemonstration mod medlemmerne fra Det Nordiske Broderskab.

Læs også Fodbold og demonstrationer vil påvirke trafikken i København

Beskedent fremmøde

Ifølge Københavns Politi er søndagens demo dog forløbet helt roligt. Men opbakningen til DNB-arrangementet har da også vist sig at være yderst begrænset.

- Et slag på tasken, så vil jeg tro, at de højest var fem-ti personer. Der er ingen af dem tilbage derinde, fortæller vicepolitiinspektør Riad Tolba fra Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- På den anden side var der op mod hundrede moddemonstranter. Der er stadig flere af dem derinde, men de er fordelt i små grupperinger, og derfor bliver vi med at være derinde, indtil de siver væk, tilføjer han.

Han oplyser endvidere, at der i forbindelse med søndagens fodboldbrag i Parken mellem Brøndby og FCK foreløbig ikke har været nogle problemer med de to klubbers fans.