Gamle, usmidige regler har allerede taget livet af én populær deleøkonomisk tjeneste, Dinnersurfer. Morten Barklund fra det hedengangne mad-site fortæller: - Vi fik problemer med nogle oldgamle regler, der passer fint til en kogekone. Men ikke til vores kokke.
Dinnersurfer var en succes, der havde samlet 700 kokke, som lavede et par portioner ekstra af deres almindelige aftensmad og solgte dem til 25-60 kr. pr. stk.
Der var 4000 glade brugere landet over og stor trafik på sitet.
Fødevaretilsynet har en minimumsgrænse for salg af mad, der går ud på, at hvis en privat laver og sælger mad højst ti gange om året, kan man undgå at blive betragtet som en virksomhed. Og undgå regler om fødevaresikkerhed og moms. Den regel lukkede Dinnersurfer ned.
Se Fødevarestyrelsens bagatelgrænse her
Usmidig fortolkning
Dinnersurfer forventede ikke, at deres kokke ville komme op over de ti gange om året. Men Fødevaretilsynet mente at hvis en Dinnersurfer-kok slog en ret op om onsdagen, der først blev lavet og kunne hentes om fredagen, så talte det tre dage af de ti dage. Og to kokke fik bøder – som Dinnersurfer betalte for dem.
Men reglen giver kun mening for en gammeldags kogekone, siger Morten Barklund fra Dinnersurfer: - Hun laver mad 10 dage om året, men det er 3 retter til 30-80 personer hver gang og så kan hun godt få det til at løbe rundt. Men ikke for deres kokke: - Vores kokke laver få portioner, så det giver ingen mening. Kunne Fødevaretilsynet regne i et antal portioner om året – f.eks. 3000, så gav det mening for både kogekonen og vores kokke.
Skal regler som denne her laves om, er det på Christiansborg, der skal handles. Erhvervsminister Troels Lund Poulsen har bebudet et udspil, der netop skal hjælpe iværksættere med at finde rundt i regeljunglen, når de laver deleøkonomiske virksomheder. Det skal også bane vej for nogle moderniseringer af de eksisterende regler. Udspillet kommer tidligst til foråret, har ministeren meldt ud i en pressemeddelelse i år.
Nordea kom i oktober i år med tal for hvor mange, der bruger deleøkonomi. Og lige nu viser tallene, at det er knap ti procent af befolkningen, der bruger tjenesterne. Og at næsten halvdelen af befolkningen ikke er interesseret i, at dele deres eller andres ting og mad.
Se Nordeas artikel fra undersøgelsen "Deleøkonomi 2015"
Politikerne tøver
Medlem af erhvervsudvalget for Alternativet, Rasmus Nordqvist, er klar til at bane vejen for deleøkonomi: - Hvis vi bare siger, at de regler der er i dag, skal vi presse ned over deleøkonomien, så kommer det ikke til at passe. Så vi bliver nødt til fra politisk side at se på, hvordan vi kan imødekomme de udfordringer, der er i forhold til deleøkonomien, så den lever op til de standarter vi har i samfundet i forvejen.
Hos Dansk Folkeparti vil man også gerne omfavne deleøkonomien, og det behøver ikke betyde et hav af lovændringer: - Mange af de her ting kan håndteres inden for bekendtgørelser. Det vi bare skal sikre os er, at der ikke opstår en form for sort catering. Så skatteloven kommer vi ikke udenom at skulle se på, siger Hans Kristian Skibby, medlem af erhvervsudvalget for Dansk Folkeparti.
Venstres medlem af erhvervsudvalget, Jan E. Jørgensen syntes, vil vente: - Jeg vil bare advare i mod, at nu kommer der noget nyt, og straks så tror vi, at vi skal ind og fastsætte en masse regler og regulativer. Lad nu det her marked vokse af sig selv og så må vi se på hvad der er, af behov for regulering.
Se tallene fra Nordeas undersøgelse "Deleøkonomi 2015"
Tirsdag klokken 20.00 kan du se programmet "Vi deler - duer det" på Lorry+.
I prgrammet tester vi, hvad der virker indenfor deleøkonomi.
