Foto: Annie Aurby - TV 2 Lorry

Delelåsen, der ikke er en lås

En digital lås, der virker via en app, kan ikke godkendes af Varefaktanævnet. En dele-cykel-tjeneste havde svært ved at få forsikret deres cykler.

- Vi kan ikke få Varefaktanævnet til at anerkende vores lås som værende en sikker lås, siger Alexander Frederiksen fra delecykeltjenesten Donkey Republic.  

Alexander Frederiksen og tre andre unge fyre har opfundet en lås, der kan låses op med en app på en mobil. Den skal sidde på cykler, som turister, pendlere og andre, der vil leje en cykel, først sporer med app'en på deres mobil og så låser op med samme app.

Delecykler kaldes det, og Donkey Republic har allerede mange, der vil købe deres lås og leje cykler ud. Og den manglende godkendelse kan betyde, at et forsikringsselskab ikke vil anerkende låsen og udbetale erstatning, hvis en cykel med app-låsen på bliver stjålet.

Varefaktanævnet mener ikke låsen er en lås

- Låsen er delvist en cykellås, men betjeningen falder ikke ind under noget vi har erfaring med, siger ingeniør og medlem af låseudvalget Jens Christian Weidlich fra Varefaktanævnet. Og henviser til at andre cykellåse er mekanisk betjente og har en nøgle. Betjeningen af Donkey Republics lås via Appen hører under IT-området, men der findes ikke nogle internationale eller europæiske standarter på området, der garanterer at den elektroniske betjening er sikker i forhold til tyveri. Varefaktanævnet mangler altså retningslinjer og derfor kan låsen ikke få deres kvalitetsstempel.

- Jeg har gjort opmærksom på det her i organisationen og efterlyst det i låseudvalget og vi undersøger det lige nu. For der kommer flere forespørgsler i fremtiden på de her elektroniske produkter, siger Jens Christian Weidlich fra Varefaktanævnet. 

Link til listen over cykellåse med Varefaktas stempel

 

04:43

Se hvordan delecykel-tjenesten Donkey Republic virker. Og se om det kan betale sig at leje sin bil ud.

Luk video

 

Forsikring ved tyveri afhænger af stempel

Varefaktanævnets stempel gør man kan få erstatning hos forsikringen ved tyveri.  En regel hos Varefaktanævnet siger, at hvis man mister sin nøgle, så må denne nøgle ikke kunne bruges til at finde cyklen, så man kan stjæle den. Problemet er, at mobilen med Appen er nøglen – og mobilen kan let stjæles. Også selv om du har en adgangskode på  – en kode som kun du kender.

Hos Varefaktanævnet siger ingeniør Rene Pedersen: - Spørgsmålet er, om det sikkert nok, selv om du sætter en kode på din mobil, og det er det vi ikke har fået afprøvet. Og derfor kan vi, lige nu, ikke hjælpe med at give et garantistempel til Donkey Republic s låse.

- Donkey Republic må gå direkte til forsikringsselskaberne og lave aftaler med dem, så deres låse kan forsikres, tilføjer ingeniør Jens Christian Weidlich. 

Og det har Donkey Republic gjort: - Vi arbejder på at lave nogle aftaler med det forsikringsselskab, der forsikrer cyklerne, mens de er lejet ud via os, fortæller Alexander Frederiksen. Køber du en lås hos Donkey Republic, opfordrer de dig til at tjekke hos din egen forsikring, om de anerkender låsen, hvis cyklen bliver stjålet uden for udlejningsperioden.

Find Donkey Republic

Se programmet "Vi deler - duer det" på Lorry+.
I prgrammet tester vi, hvad der virker indenfor deleøkonomi.