Delegerede fra Myanmar vil lære af det danske demokrati

Delegerede fra hele verden, herunder 19 fra Myanmar, besøger disse dage Danmark for at lære meget mere om det danske lokaldemokrati.

"En varm velkomst her til Frederiksberg," lyder det mandag morgen, da 19 delegerede fra Myanmar besøger Frederiksberg Rådhus. De delegerede er disse dage på tur rundt i Danmark, hvor de skal lære mere om det danske lokaldemokrati. 

quote Dansk demokrati er meget gennemsigtigt og danskerne udøver den bedste form for demokrati for deres land.

Lin Kyan, valgofficer i Myanmar

Et system som i Danmark har mange år på bagen, men som er helt nyt for borgerne i Myanmar, for det var først i 2015, at Myanmar afholdte sit første demokratiske parlamentsvalg.

- Formålet med denne tur er at se, hvordan vi kan lade os inspirere af danske kommunalvalg og sætte gang i demokratiske valg i Myanmar, siger Jeremy Liebowitz, som er politiske rådgiver i Myanmar, til TV 2 Lorry.

- Dansk demokrati er meget gennemsigtigt og danskerne udøver den bedste form for demokrati for deres land, siger Lin Kyan, der er valgofficer i Myanmar, til TV 2 Lorry.

"Man bliver af, hvor vi er i Danmark"

quote Man bliver stolt af, hvor vi er i Danmark, og jeg føler faktisk også det forpligter os til at lære fra os.

Balder Mørk Andersen, Byrådsmedlem og spidskandidat for SF på Frederiksberg

På Frederiksberg Rådhus er det den lokale politiker, Balder Mørk Andersen, som har fået æren af at agere guide og dermed vise rundt og lære fra sig om det danske demokrati.

- Man bliver stolt af, hvor vi er i Danmark, og jeg føler faktisk også det forpligter os til at lære fra os, siger han til TV 2 Lorry.

Turen til Danmark er arrangeret af organisationen DIPD, som arbejder for demokrati i udviklingslande. Og ud over de 19 delegerede fra Myanmar er flere andre delegerede fra adskillige nationer på tur i Danmark op til kommunal- og regionsrådsvalget i en uge.

Tager hjem fredag

Efter godt en time dybt inde i det kommunale maskinrum har de delegerede fra Myanmar set lidt af, hvordan det danske nærdemokrati ser ud.

quote Når jeg kommer hjem, vil jeg dele mine oplevelser og uddanne vores organisation, så de kan lære om danske lokale valg.

Lin Kyan, valgofficer i Myanmar

- Vi kan også lære meget i forhold til, hvordan partierne samarbejder og laver koalitioner for at klare deres fælles udfordringer, siger Jeremy Liebowitz.

Og netop den viden kan de på fredag, når de rejser tilbage til Myanmar, tage med hjem til deres eget unge demokrati.

- Når jeg kommer hjem, vil jeg dele mine oplevelser og uddanne vores organisation, så de kan lære om danske lokale valg, siger Lin Kyan.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik