En mindre brand på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ved Lyngby nord for København, førte fredag eftermiddag til, at en del af universitetet blev evakueret.
- Der opstod en mindre brand i en bygning på DTU, og det førte til, at vi evakuerede folk i 50 meters omkreds, siger vagtchefen hos Nordsjællands Politi, Dan Houtved.
Branden opstod, da tre forskellige kemikalier blev blandet.
- Og det skulle de ikke have været - i hvert fald ikke i det forhold, de blev blandet i, siger vagtchefen.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med branden.