Del af skov bliver også jagtområde

Roskilde: Der er nu så mange rådyr i Himmelev Skov, at Naturstyrelsen mener, at det er fornuftigt at leje jagtretten ud i en del af den nye skov.

Det er den del af skoven, som ligger afsides og endnu ikke er koblet til resten af den nye skov.

- Jagt er en attraktiv fritidsbeskæftigelse hos mange. Med baggrund i øgede økonomiske krav til driften af vores skove har vi besluttet, at det fra i år, skal være muligt, at leje jagten i en række statsskove i Hovedstadsområdet, og herunder også i Himmelev Skov, siger naturvejleder Stephan Springborg.

I Naturstyrelsen er man klar over, at udleje af jagten vil kunne møde lokal modstand. Derfor har Naturstyrelsen lagt stor vægt på at sikre, at skoven fortsat vil være et attraktivt tilbud som rekreativt område for de almindelige skovgæster. Den kommende jagtlejer vil derfor ikke have ubegrænsede rettigheder til at drive jagt.

Det vil blandt andet sige, at jagten skal være afsluttet inden kl. 7 om morgenen om foråret og sommeren. Om efteråret må der kun jagtes én gang i hver af månederne november, december og januar, og det skal ske på hverdage og ikke mellem jul og nytår. Og så skal hunde - også jægernes - altid føres i snor.

Jagten i skoven bliver primært med riffel, men har den nye lejer også jagttegn til bue, må der også jages med bue og pil.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik