De svageste elever er stuvet tættest sammen

Der er klasseforskelle i det
danske uddannelsessystem - i bogstaveligste forstand. Elever,
der i disse dage starter på erhvervsrettede handelsuddannelser,
sidder endnu tættere i klasselokalerne end deres jævnaldrende i
gymnasiet.»Det er jo helt bagvendt og helt forkert, at de, som
har de dårligste forudsætninger for at gennemføre en uddannelse,
også har de dårligste forhold«, siger Lisa Luk, formand for
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.På CPH WEST, som med
10.000 elever er den københavnske vestegns store
uddannelsescenter, starter således syv nye klasser med hver 32
elever på grundforløbet inden for butik og kontor. »Det er mange
at proppe ind i en klasse«, erkender afdelingsleder på CPH WEST
Martin Lasse Hansen. »Men sådan har det været i al den tid, jeg
har været afdelingsleder herude. Vi starter med 32-34 elever i
hver klasse, men vi ved, at der typisk er 3-4 stykker, der
aldrig dukker op eller skifter spor allerede inden for den
første måned. Og så er vi nede på mere normale
klassestørrelser«, siger han.Eleverne på erhvervsuddannelserne
har typisk svagere skolekundskaber end i gymnasiet, og mange
kommer fra hjem, hvor forældrene kun har lidt uddannelse.Netop
denne gruppe unge har tendens til at falde ud af
uddannelsessystemet og regeringen har store ambitioner om, at
flere af dem skal klare sig igennem. Lisa Luk mener, at de store
klasser i sig selv er med til at øge frafaldet.»Vi har oplevet
klasser med op til 37 elever. De kan ikke sidde ordentligt, der
er ikke plads til deres ting, og der er alt for meget larm. Og
det, at man starter med at proppe alt for mange ind, gør, at der
falder endnu flere fra«, siger hun.I det almene gymnasium er to
ud af fem gymnasieklasser i år startet op med flere end 30
elever, og gennemsnitligt sidder der 28,4 elever i hver klasse.
Det har fået SF's uddannelsesordfører, Nanna Westerby, til at
foreslå et loft på 28 elever per klasse, eller et højeste
gennemsnit på 26 elever for et gymnasium som helhed.Forslaget
omfatter ikke umiddelbart de korte handelsuddannelser.»Det er
naturligt at tage fat på gymnasieuddannelserne i første omgang.
Men vi vil gerne se på det, og måske kan vi sammen med S komme
med et fælles forslag, der omfatter alle ungdomsuddannelserne«,
siger Nanna Westerby.