Foto: TV2/Lorry

De rejsende er frustrerede over s-togsknas

Problemerne på s-togsnettet er langt fra løst, og pendlere må fortsat leve med ventetider og aflyste tog, sådan lyder meldingen fra Banedanmark, som stadig ikke har fundet fejlen i togenes styringsanlæg, der nu i to dage har givet problemer med driften.

Derfor kører togene på en nødkøreplan, som betyder, at pendlere og rejsende må forvente længere rejsetid.

Læs også: Problemer med S-tog rammer også mandagskøreplanen

"Det er smadder frustrerende. Det er virkelig, virkelig deprimerende, for man kan jo hverken gøre fra eller til", siger Marc Beier, som har været over 40 minutter om at komme fra Lyngby til København.