De pæne narkomaner vil ikke være clean

Misbrugere med villa, vovse og Volvo vil ikke stå i kø sammen med narkomaner der venter på metadon. Derfor skal der andre midler i brug, hvis de pæne narkomaner skal have hjælp og behandling.

Ellers dukker de ikke op, skriver Urban.Hash- og
Kokainprojektet er det første projekt af sin slags, rettet
specifikt mod weekendnarkomaner. Tidligere har man hovedsageligt
haft tilbud til heroinmisbrugere, der kunne komme i
døgnbehandling eller få metadon.

Men de seneste år er antallet
af misbrugere, der samtidig har familie og arbejde, steget og
har skabt behov for alternative behandlingstilbud.»Der er tale
om mennesker med netværk, familie og uddannelse. De findes ikke
på bunden af den sociale rangstige, men har masser af
ressourcer, men samtidig også et misbrug, de ikke har styr på.

Det er alt fra studerende til karrieremennesker og selvstændige
erhvervsdrivende i aldersgruppen 25-40, og de har ikke brug for
noget, der er så omsiggribende som døgnbehandling,« siger
Christian Solholt, der er projektleder på Hash- og
Kokainprojektet, der indtil videre løber over en treårig
periode.I stedet tilbyder Hash- og Kokainprojektet misbrugerne
vejledning og coaching.

Det sker over fire måneder til ugentlige
gruppemøder, placeret om aftenen, så det kan ske sideløbende med
arbejde og familieliv. Møderne fokuserer meget på deltagernes
egne ressourcer og mål.Og ifølge Christian Solholt er
målsætningen for halvdelen af de misbrugere, han er i kontakt
med, ikke at blive helt clean.

De kommer i stedet for at skære
ned på deres forbrug eller genvinde kontrollen over stofferne,
ikke for at ligge dem endegyldigt på hylden. Sådan lyder det i
hvert fald, når de starter.»De, der kommer i vores grupper, har
som oftest levet med stofferne som følgesvend i mange år og
kommer først til os, når de føler, deres forbrug har taget
overhånd.

Pludselig har de ikke bare brug for stoffer, når de
skal i byen, men også alene, tirsdag aften, eller de kan mærke,
at deres koncentration svigter i hverdagen, på arbejdet eller
over for familien. Derfor tænker de, at de bare skal ovenpå
igen,« siger projektlederen, der dog oplever, at en stor del af
projektdeltagerne kommer ud på den anden side helt stoffri.