De normale børn bøder for de skæve.

År for år strømmer der flere penge fra staten ned i kommunernes kasser. Og år for år vælger kommunerne at spare på folkeskolen, børnehaven og ældreplejen. Flere børn i klasserne, færre pædagoger på stuerne og billigere mad i foliebakkerne, skriver Politiken torsdag.

Det er et paradoks, som landets borgmestre er godt trætte af -
de synes nemlig ikke, de har noget reelt valg, forklarer deres
formand, Rudersdals borgmester, Erik Fabrin (V) over for
Politiken.

»Der sendes hele tiden fra Christiansborg det signal, at
Velfærdsdanmark buldrer derudad. Statsministerens seneste tal
har vist, at der er tilført 47 milliarder kroner ekstra siden
2001.

Men går man ned i tallene, kan man se, at væksten stort
set udelukkende går til specialiserede områder, mens
normalområdet - skoler, daginstitutioner og ældre - faktisk ikke
har oplevet nogen vækst«, siger Erik Fabrin til Politiken.

En stribe borgmestre, Politiken har talt med, bekræfter: De
normale børn bøder i form af besparelser for de stigende
udgifter til de mere krævende børn.

»Det er et smerteligt dilemma«, siger Brøndbys borgmester, Ib
Terp (S) til Politiken.

Når landets 98 borgmestre torsdag samles i Aalborg til det
årlige KL-topmøde, vil Erik Fabrin fremlægge tal, der viser, at
kommunerne i reelle tal har afsat færre penge til såvel
folkeskolen som til børnepasning siden 2007. I samme periode har
kommunerne afsat flere penge til både specialundervisning og
anbringelser af utilpassede børn og unge.

Erik Fabrin peger på forskellige årsager til, at udgifterne
til de mest krævende børn spurter i vejret. Bl.a. foretages der
flere anbringelser uden for hjemmet, ligesom der bliver skrevet
flere og tidligere diagnoser end førhen. Dertil kommer, at
prisen på specialundervisning og især anbringelse stiger
hastigt.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) anerkender, at mange
borgmestre klager over, at de mest krævende børn stjæler
ressourcer fra de mindre krævende:
»Det er klart, at kommunerne oplever, at de tunge områder
lægger pres på de almene.

Det er det problem, vi forsøger at
kigge på under overskriften 'Barnets reform', som fremlægges
senere på året«, siger Karen Jespersen til Politiken.

Karen Jespersen opfordrer kommunerne til at sætte så tidligt
ind som muligt - på den måde kan nogle af de dyreste
anbringelser undgås.

»Kommunerne skal blive bedre til at se de tidlige faresignaler
såsom ulovligt fravær eller børn, der møder beskidte op i
institutioner eller skoler«, siger hun til Politiken.