De kreative områder må vige for Carlsberg Byen

Mens nye boliger hurtigt skyder op i Carlsberg Byen, så må de kreative og grønne områder vige. Ærgerligt, lyder kritikken.

150 år gamle træer bliver fældet og klatreskoven og skaterbanen forsvinder til fordel for nybyggeri i Carlsberg Byen.

- Det er selvfølgelig ret ærgerligt, for der er ret mange folk, der bruger det. Og det virker også lidt mærkeligt, at man har tænkt sig at lave alt muligt nyt og så sløjfe alt det gamle her, siger en af brugerne, Asger Mosumgaard.

Det var oprindeligt meldingen fra folkene bag Carlsberg Byen, at man ville forvandle bryggeri-grunden til et nyt spændende område i byen. Men mange frygter nu, at det hele går i en noget anden retning.

- At meget trendy firmaer flytter ind og privatiserer de der historiske bygninger, så det kun er skallen, der står tilbage. De historiske bygninger kunne have været brugt til netop sociale og kulturelle faciliteter, mener arkitekt Peter Holst.

Direktøren for Carlsberg Byen forstår dog ikke kritikken. Jens Nyhus mener, at man følger den plan, der var lagt fra start.

- Det kreative og skæve har vi herude og det vil vi også gerne have i den efterfølgende og blivende by. Det er jo en del af det at være i et byliv. Men det, der er vigtigt er, at det kreative og det skæve kan leve på sine egne præmisser, og det har det ikke kunnet i den midlertidige by, som vi har nu, siger Jens Nyhus.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik