Gærdesmutten er en af de fugle, du kan høre synge om foråret.

De fugle kan du høre kvidre lige nu

Det er forår, og fuglene kvidrer på livet løs. Men hvilke fugle kan vi høre? Vi har spurgt en ornitolog.

På cyklen på vej på arbejde tidligt om morgenen overdøver de - næsten - trafikken. De mange fugle der lige nu synger i kor. Og kan du kun genkende solsorten, så er der hjælp at hente.

Vi har spurgt en ornitolog, hvilke fugle det egentlig er, der synger derude om foråret. 

- Der er mange fugle, der synger nu. Det er både dem, der har overvintret herhjemme, og dem der har overvintret i Sydeuropa. For de er vendt tilbage nu. Samtidig kan det også være fugle, der er på gennemtræk, så lige nu er der rigtig travlt, siger Vicky Knudsen, der er biolog, ornitolog og formidler. 

Læs også Så er det nu: Kirsebærtræerne blomstrer

Vicky Knudsen forklarer, at nogle af dem, der er nemmest at høre, er gærdesmutten, der synger meget højt og langt i tre strofer, gransangeren, der synger ensformigt og insisterende, og solsorten som mange kan genkende på de melodiske strofer.

Men er du i tvivl, hvilken fugl du hører, kan du gå ind på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside og læse om arterne. Ellers har fugleentusiater optaget fuglesang fra mange forskellige fugle.

Klik her. 

Lige nu er der god chance for at høre: 

Blåmejse, solsort, musvit, gransanger, grønirisk, bogfinke, gærdesmutte, rødhals og sangdrossel.

 

Dem skal du være dygtig og det rigtige sted for at høre: 

Misteldrossel, stillits, dompap, kernebider, fuglekonge, træløber, korttået træløber, stær og sanglærke.

Der er også andre fugle, der synger, men det er ovenstående, der ifølge Vicky Knudsen er størst chance for at høre lige nu. 

Læs også Hunden 'Seeker' kan finde skjult skimmelsvamp