De første danskere er landet i Göteborg

De første danske rejsende er blevet fløjet fra Kreta til Göteborg og bliver derfra transporteret med bus til Danmark. Samtidig kommer flere hjem med busser.

Klokken cirka 16.30 landede det første hold danske rejsende igen på skandinavisk grund.

Passagererne er fløjet fra Kreta til Göteborg i Sverige, hvorfra Star Tour har sørget for bustransport videre til Danmark.

Omkring klokken 19.30 lander endnu et fly i Göteborg med primært danske passagerer fra Cypern. Det oplyser Star Tours salgsdirektør, Stig Elling.

Dermed undgår i alt omkring 400 passagerer en lang og strabadserende bustur gennem Europa, efter den islandske askesky siden torsdag har lukket for store del af flytrafikken.

Star Tour fik muligheden for at flyve sine passagerer tættere på Danmark, efter flere svenske og norske lufthavne åbnede mandag formiddag.

Star Tour har ud over Göteborg blandt andet mulighed for at flyve passagerer til Oslo.

Også hos rejseselskabet Apollo og flyselskabet Thomas Cook Airlines, der blandt andet dækker over Spies og Skibby Rejser, gør man klar til at flyve danskere til Skandinavien.

For eksempel holder man et vågent øje med mulighederne for at udnytte lufthavnen i Stockholm eller tyske lufthavne.

Sideløbende med de enkelte genåbnede flyruter forsøger rejseselskaberne at få deres gæster hjem med bus. Omkring klokken 22.00 mandag aften skulle en større hold danskere således ramme Københavns Lufthavn efter en bustur fra blandt andet Barcelona.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik