DBU jagter falske landskampbilletter

Billetter til EM-kvalifikationskamp mellem Danmark og Norge - der endnu ikke eksisterer - forsøgt solgt til ågerpris. For 12.000 kroner kunne man i går formiddag få leveret otte billetter til EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Norge, der spilles i Parken 6. september næste år.

Dansk Boldspil-Unions (DBU) logo prydede billethjemmesiden, der ledte køberen videre til en hollandsk billetside, selv om billetterne endnu ikke findes, skriver Politiken onsdag.

Det var hjemmesiden allebilletter.dk, der netop er lanceret i Danmark af Berlingske Media, der viste videre til Worldticketshop.com, hvor billetterne var til salg. Det til trods for, at hverken udbyder eller formidler har fået lov til at sælge billetter til landskampen af DBU. Kommunikationschef i DBU, Lars Berendt, siger til Poltiken:
     
 »Allebilletter.dk videreformidler øjensynligt kontakt til en uautoriseret salgskanal, en udenlandsk side, som har billetter til salg til en pris, som langt overstiger det, en almindelig løssalgsbillet bør koste. Det ligner sortbørshandel, men vi vil undersøge sagen nærmere«.

»Desuden er der tale om, at allebilletter.dk bruger vores logo uden at have fået lov til det«, siger kommunikationschefen om det rød-hvide fodboldlogo.

Hos Berlingske Media henviser man til allebilletter.dk's ejer, som ifølge oplysningerne på siden er det britiske firma Tixdaq Limited. Og da Politiken får fat i Tixdaq, vil ingen udtale sig om billetsalget. En halv time senere er billetterne ikke længere til salg på allebilletter.dk, og DBU's logo er fjernet. Men billetterne er stadig til salg på den hollandske side worldticketshop.com.

    

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

Nicolai Geertsen

playDe ringer fra hele verden for at høre om danskers helt vilde scoring

20201101-171511-l-1920x1276we.jpg

FCK-spiller ramt af corona

20_percent

playMød "verdens bedste bomvagt": Jensen har en særlig opgave i Lyngby Boldklub

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere