Danskerne fyres - polakkerne arbejder

Massefyringer, der for tiden har ramt den danske byggebranche, går uden om polakkerne. Det skriver metroXpress.

De arbejder ofte 14 timer om dagen, kræver mindre i løn, og
kvaliteten fejler som regel intet. Og selv om finanskrisen i
øjeblikket sender flere hundrede hjem med en fyreseddel hver
eneste dag, er det sjældent en polak, der bliver fyret. Det
skriver metroXpress.»Der er sket en opbremsning i byggeriet, men
vi har masser af arbejde. Det er ikke de udenlandske arbejdere,
der ryger først - tværtimod,« siger pressetalsmand Arne Larsen
fra Baltic Workforce, der er et af de største
rekrutteringsbureauer for østeuropæisk arbejdskraft.Og her har
man ingen nedgang mærket, fortæller Arne Larsen: »Først valgte
mange de polske håndværkere, fordi der var mangel på
håndværkere, og fordi de var billigere. I dag er vores kunder så
tilfredse, at prisen ikke er det afgørende. I stedet er det
vigtigere, at østeuropæerne er mere stabile, hurtige og
leveringsdygtige,« siger han til metroXpress. Og lysten til at
ansættte en polsk håndværker frem for en dansk bliver bekræftet
af 3F's konsulent med ansvar for udenlandsk arbejdskraft Kurt
Hedemand. »Mange virksomheder afskediger danske medarbejdere,
men beholder de udenlandske. Det er bittert for vores danske
medlemmer at se, at der på den anden side af gaden er
udenlandske håndværkere, der stadig har arbejde,« siger han til
metroXpress. Og intet tyder på, at de danske arbejdsløse
håndværkere går nemmere tider i møde. Ifølge chefkonsulent i
Dansk Byggeri Søren Lange Nielsen er de østeuropæiske
håndværkere kommet for at blive. »De er på kort tid blevet en
fast del af byggebranchen. Udstationerede håndværkere, uanset om
de er danske eller udenlandske, er normalt langt de mest
effektive. De har ikke andet at lave og arbejder derfor gerne
flere timer om dagen end lokale håndværkere,« siger han til
avisen og fortæller, at udenlandske håndværkere desuden presser
prisen på byggeri nedad.
Polske arbejdereo Omkring 1.000 polske virksomheder i bygge-
og anlægsbranchen har momsregistreret sig i Danmark. o Ingen har
præcise tal for, hvor mange østeuropæiske håndværkere der
arbejder i Danmark, men Dansk Byggeri vurderer, at tallet ligger
et sted mellem 40.000 og 80.000. o Ifølge vikarbureauet Rainer,
der blandt andet formidler polske håndværkere, er polakkers
gennemsnitsløn omkring 250 kroner i timen plus moms. Danske
håndværkere ligger ifølge Rainer på 350 kroner i gennemsnit plus
moms.