Danskere misbruger au pair-ordning

Danskere misbruger au pair-ordningen, skriver Politiken tirsdag. Mange børnefamilier sætter deres au pair til at udføre ulovlige opgaver og til at arbejde for meget.

»Enkelte værtsfamilier behandler pigerne ordentligt, men alt for ofte har min oplevelse været, at danske værtsfamilier misbruger pigerne. Vi mistede respekten for vores egne landsmænd«, siger Claus Vilhelmsen, som for tre år siden nedlagde sit bureau Au Pair Danmark.

I 1999 blev der givet 528 opholdstilladelser til au pair-personer, i 2009 fik 2.779 tilladelsen.

En au pair skal have 3.000 kroner om måneden i lommepenge, gratis kost og eget værelse mod at hjælpe familierne med rengøring, børnepasning og madlavning i op til 30 timer om ugen. Sådan er reglerne, men dem vælger mange danske børnefamilier at se stort på.

Claus Vilhelmsen fortæller til Politiken, at en au pair ofte arbejder langt mere end 30 timer. Og han får opbakning fra Trine Mygind Korsby fra Center mod Menneskehandel i Servicestyrelsen, som har skrevet en rapport om au pair-ordningen.

»Langt de fleste af dem, jeg har interviewet, arbejder mere end de 30 timer om ugen«, siger hun. Fagforeningen FOA kender også til mange sager, hvor værtsfamilierne bryder timereglerne:

»Men det er svært for au pairer at bevise, at de arbejder for meget«, siger forbundssekretær Jakob Bang.

Trine Mygind siger, at au pairen ofte bliver sat til arbejde, der ikke er en del af ordningen, som at muge ud, hvis værtsfamilierne har et landbrug. Andre au pairer skal vaske bil og ordne have.

Helle Stenum, migrationsforsker og ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet, har for nyligt udarbejdet en rapport om aupair-ordningen, hun vurderer, at cirka hver tredje arbejder mere end det tilladte: »Langt de fleste aupair-kvinder kommer her for at arbejde og sende så mange penge hjem som muligt. Og langt de fleste værtsfamilier benytter ordningen, fordi det er billig arbejdskraft«.

Udlændingeservice, der administrerer ordningen, har svært ved at genkende det billede.

»Ofte er det et spørgsmål om, hvad man regner med til sin arbejdstid. Au pairen er i Danmark i et kulturelt øjemed. Det betyder, at når de er sammen med familien ude og kigge på byen, så er der ikke tale om arbejdstid«, siger kontorchef Merete Pårensgaard til Politiken.

Kontorchefen anslår, at Udlændingeservice 50-60 gange om året får henvendelser omkring brud på reglerne, oftest handler det om, at arbejdstiden overstiger 30 timer, eller at de tildeles opgaver, der


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik