Vindertallene er 16, 17, 25, 40, 44. Stjernetal: 2, 9 Foto: Danske Spil

Danske Spil savner ny vinder: 13 millioner vundet i Albertslund

Andenpræmiepuljen i fredagens Europjackpot udløser en klækkelig milliongevinst på 13 millioner kroner.

Der var ingen, der ramte alle de rigtige tal, da Eurojackpot blev udtrukket igen fredag aften.

Til gengæld bliver endnu en dansker lottomillionær, når vedkommende udløser gevinsten fra 2.-præmiepuljen på hele 13.188.118 kroner.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse. 

Læs også God start på året: Her købte Lotto-millionærer deres kuponer

Den heldige vinder har ikke kontaktet hverken købssted eller Danske Spil endnu, og derfor er det endnu uvist, om vinderen ved, at han eller hun har vundet. 

Vinderkuponen er købt i Kvickly på Stationsporten i Albertslund.

I næste uge er der 424 millioner kroner i puljen for førstepræmien i Eurojackpot.

Flere lottomillionærer på kort tid

For blot otte dage siden blev en anden dansker fra TV 2 Lorrys sendeområde forgyldt.

Her vandt en mand fra Halsnæs 1.872.819 skattefrie kroner - også fra Eurojackpot.

Vinderen havde været uvidende millionær siden 29. december, og han opdagede det først, da han stod i kiosken for at få tjekket kuponen. 

Læs også Fattig pensionist blev lotto-millionær: Nu kan han betale husleje

I butikken så han et papskilt med den høje gevinst og jokede endda med, at det nok var ham, der havde vundet.

- Jeg sagde til hende (ekspedienten ved kassen, red.) for sjov, at det da gerne måtte være den gevinst, der var min. Det grinede vi lidt af. Da min bror og jeg kom ud i bilen, tjekkede vi tallene på min telefon. Så begyndte jeg simpelthen at tude af glæde, fortæller han til Danske Spil.

Manden, som er i tresserne, er førtidspensionist, og derfor skulle gevinsten først og fremmest gå til at få betalt husleje og gæld ud.

Læs også Arne rådgiver nye Lotto-millionærer: Det er et skønt job!