Danske mænd tvinger konen til prostitution

Flere udenlandske kvinder med dansk statsborgerskab ender i prostitution. Ofte står manden bag, lyder det fra socialarbejdere. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Når politiet laver razziaer på thai-klinikkerne, er det ofte dansk gifte thai-kvinder, der åbner døren, oplyser Københavns Politi.

- Vi oplever oftere, at thai-kvinderne på massageklinikkerne har danske pas og CPR-numre. Om de stadig er gift eller er blevet skilt og derefter har fået opholdstilladelse, skal jeg ikke kunne sige, men der er i hvert fald flere, der har dansk opholdstilladelse og statsborgerskab, siger Rene Hansen, der er leder af den særlige efterforskningsgruppe i Københavns Politi, som har til opgave at bekæmpe kvindehandel, til Nyhedsbrevet 3F.

Men det kommer ikke bag på den thailandske kulturformidler og socialarbejder i Københavns Kommune Niracha Andersen.

- Flere af de thai-kvinder, jeg møder i miljøet, er ganske enkelt blevet truet af manden til at prostituere sig. De truer thai-kvinden med skilsmisse og dermed også udvisning, hvis kvinden ikke gør, som han siger, siger hun til Nyhedsbrevet 3F.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik