Danske mænd dræber for at redde æren

29 kvinder i Danmark er de seneste tre år blevet slået ihjel af en jaloux mand eller eksmand.

Mændene dræber især, fordi de
er bange for at miste ære, når kvinden f.eks. er ved at forlade
forholdet. Jalousifølelse og lavt selvværd gør, at
gerningsmanden føler, at han mister agtelsen udadtil og derfor
føler sig nødsaget til at myrde, skriver Morgenavisen
Jyllands-Posten.En del af det er det samme, som vi ser i de
såkaldte "æresdrab". Psykologien bag er den samme. De danske
mænd tænker på samme måde som indvandrermænd, der føler, at de
ikke kan leve med ydmygelsen, hvis konen går,« siger psykiater
Henrik Day Poulsen. Det samme mener to af landets mest erfarne
drabsefterforskere. Tidligere chef for rejseholdets
drabssektion politiinspektør Bent Isager-Nielsen fremhæver, at
der er »et element af skam i danske jalousidrab, fordi mændene
taber ansigt«. Drabschef i Københavns Politi,
vicepolitiinspektør Ove Dahl, vil ikke bruge termen "æresdrab",
fordi den vækker andre associationer, men understreger:»Det
handler om at miste stolthed og status. Det kan være den
velfungerende familie, de velfungerende børn eller den
velfungerende økonomi, som man ikke kan overskue at miste.
Derfor begår manden drab i affekt. På den måde kan man godt
sige, at det handler om ære.«