Danske EM-helte vil fylde Rådhuspladsen

 De danske håndboldherrer håber, at der kommer mange mennesker, når der er hyldest på Rådhuspladsen mandag.

Håndboldherrerne håber, at mange danskere vil komme og fejre deres EM-guld, når de lander i København og efterfølgende kører til Rådhuspladsen mandag eftermiddag.
     

EM-heltene bliver hyldet fra balkonen på Rådhuset cirka klokken 16.
     
- Den største oplevelse bliver inde på Rådhuspladsen. Det er kæmpestort, og jeg håber, der kommer rigtig mange, siger Rene Toft Hansen til ekstrabladet.dk
     
- Kom ind på Rådhuspladsen. Det bliver stort, siger Rasmus Lauge og Niklas Landin.
     
Danmark vandt søndag EM-finalen 21-19 over værtsnationen Serbien, som tidligere havde besejret danskerne i det indledende gruppespil.
     
Søndag aften var EM-drengene på festtur i Serbien.
     
Ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund vil de danske EM-helte være at finde forskellige steder i København på følgende cirka-tidspunkter:

      13.20 Københavns Lufthavn.
      14.00 Modtagelse i ankomsthallen.
      15.00 Afgang Københavns Lufthavn under politieskorte.
      15.15 Ankomst Rådhuspladsen.
      16.00 Hyldest fra balkonen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik