Dansk modeuge bør flyttes

Selv om dansk mode sælger godt særligt, så er de amerikanske indkøberes kendskab til dansk mode minimalt. Den danske modeuge falder altid sammen med New Yorks, og derfor har amerikanere dårligt tid til at holde øje med, hvad der sker i København.

Hvis dansk mode skal opdages i USA, kræver det, at den danske
modeuge bliver flyttet, så den ikke altid falder sammen med New
Yorks. Det siger Anette Steenberg Williams, leder af
handelsafdelingen på det danske generalkonsulat i New York til
metroXpress.»Jeg er meget ked af, at Copenhagen Fashion Week
ligger samtidig med New York Fashion Week. For selv om vi
arbejder stenhårdt på at brande danske designere, så er det
indkøberne, der kan skabe et mærkes succes. Det, vi skal have,
er flere indkøbere, der kommer med til Kø-benhavns modeuge, og
det får vi kun, hvis modeugen bliver flyttet,« forklarer hun,
der sidste år havde held til at lokke en enkelt indkøber fra det
japanske stormagasin Takashimaya på Fifth Avenue herover fra
USA.»Han var meget imponeret af den danske stil, og især med
high end-moden er der gode muligheder for at slå igennem i USA.
Det danske design har lidt mere kant, og han alene lagde ordrer
hos otte danske modemærker fra Ivan Grundahl til Noir. Vores
oplevelse er, at vi skal få amerikanernes øjne op for dansk
mode, men når først de har set det, så lægger de også ordre på
ordre,« forklarer Anette Steenberg Williams.For at imødekomme
den store efterspørgsel fra danske designere, der ønsker hjælp
til at 'breake' det amerikanske modemarked, har
generalkonsulatet det seneste halvandet år haft en amerikaner,
der kender de rigtige i modebranchen, ansat.»Han kender alle de
rigtige og hjælper os med at skabe interesse. Takashimaya er
eneste stormagasin i New York, der har dansk mode på bøjlerne,
og det viser bare, at det ikke er amerikanerne, der kommer til
os, men os der skal råbe dem op,« forklarer Anette Steenberg
Williams.Trods ihærdige invitationer er det ikke lykkedes Anette
Steenberg Williams at få en eneste amerikansk indkøber med til
den danske modeuge i år.