Prinsesse Marie lancerede den nye app om de danske steder på Unescos Verdensarvsliste. Foto: TV2/Lorry

Danmarks Verdensarv som app

Prinsesse Marie var i dag i Roskilde Domkirke for at lancere en ny app om de tre danske steder på Unescos Verdensarvsliste.

App'en er en del af kulturministeriets strategi for at gøre kunst og kultur til en større del af børn og unges liv.

App'en kan bruges på Danmarks tre verdensarvssteder, Jelling, Kronborg og Roskilde Domkirke.

Men den kan også bruges hjemme fra sofaen, hvor man kan opleve stederne på 3D-kort, 360-graders panoramaer og i nogle tilfælde fra vinkler, der ellers ikke er tilgængelige for offentligheden.

App hedder Danmarks Verdensarv og den er ganske gratis.