Der er flere årsager til, at polarskibet Hans Hedtofts forlis er et kontroversielt kapitel i dansk søfartshistorie.
I årene op til skibets tragiske jomfrurejse havde kaptajnerne i det statsligt ejede Grønlandske Handel, der drev skibsruten, advaret mod at sejle til og fra Grønland i vintermånederne med passagerer.
Det var for farligt, mente de.
Advarslerne blev dog ignoreret af den daværende grønlandsminister Johannes Kjærbøl, for hvem tilblivelsen af polarskibet Hans Hedtoft var en mærkesag.
For at undgå polemik valgte ministeren at hemmeligholde kaptajnernes advarsler.
Skibet MS Hans Hedtoft sank for 60 år siden på sin jomfrurejse. Skibet var på returrejse tilbage til København efter en omsejling i Vestgrønland. Foto: Ritzau Scanpix
Da skibet som prestigeprojekt for den danske stat sank, udløste det derfor en politisk skandale. Ministeren blev anklaget for at have tilbageholdt oplysninger om faren ved at sejle til og fra Grønland i vintermånederne med passagerer. Oppositionen fremførte sågar et krav om en rigsretssag.
Tragedien, der i medierne hurtigt blev kaldt for Danmarks Titanic, er stadig et uløst mysterium.
Ingen spurgte, om vi havde brug for hjælp
Kirsten Sietam
Det vides fortsat ikke med sikkerhed, præcis hvor skibet sank. Vraget blev aldrig fundet; det eneste, man fandt, var en redningskrans som skyllede i land i Island otte måneder efter forliset.
Otte måneder efter skibets forlis drev en redningskrans i land i Island. Det er det eneste, som nogensinde er fundet fra det forsvundne skib. Foto: Magnusson - Ritzau Scanpix
Lige så kontroversiel har den fra statslig side manglende hjælp til efterladte og pårørende været.
Sandra Vinding blev overladt til en barndom i fattigdom med en psykisk syg mor. Familiens indkomst blev afhængig af penge fra Grønlandsfonden, der blev oprettet til de efterladte efter skibets forlis. På grund af morens psykiske sygdom blev pengene dog ofte holdt tilbage.
Vi beder ikke om undskyldning. Men vi vil gerne have, at de anerkender den sorg, vi har levet med gennem vores liv.
Sandra Vinding
Kirsten Sietam husker, hvordan hendes regnelærer med et kort visit var den eneste besøgende med kondolencer.
- Ingen spurgte, om vi havde brug for hjælp. Min lillebror blev sendt på svagbørnskoloni, fordi han tissede i sengen. De mente, der var noget i vejen med ham. Han havde jo mistet sin far. Hvad tænkte de dog på?, siger hun.
I 1998 skrev Sandra Vinding til daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og spurgte, om regeringen havde interesse i at afholde en officiel mindehøjtidelighed i anledning af 40-årsdagen for Hans Hedtofts forlis.
Det blev afvist.
- Hvis man har mistet nogen under så tragiske omstændigheder som os, og hvor vi aldrig fik nogen officiel forklaring fra myndighederne, siger Sandra Vinding og holder en talepause, inden hun fortsætter:
- Altså. Vi beder ikke om undskyldning - det er længe for sent. Men vi vil gerne have, at de anerkender den sorg, vi har levet med gennem vores liv.