"Danmarks Titanic" sank for 60 år siden. Nu sættes et endeligt punktum

Om bord på Hans Hedtoft var fædrene til Kirsten Sietam og Sandra Vinding.

Som bådsmand tjente Sandra Vindings far, Berthel Hohlmann, på dækket, mens Kirsten Sietams far, Holger Sindal Nielsen, var i motorrummet som maskinmester.

Han var den bedste far på hele jorden

Sandra Vinding

Begge husker deres søfarende fædre for den glæde, de kunne fylde et rum med, når de ikke var til søs.

Foto fra 2005: Kirsten Sietam (tv) og Sandra Vinding (th) foran Nordatlantens Brygge, hvor en mindesten for de omkomne er opført. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

- Det var altid en fest, når min far var hjemme. Han kaldte mig for sin prinsesse, og jeg holdt meget af ham, siger Kirsten Sietam, der var ni år gammel, da MS Hans Hedtoft sank i 1959.

Han kaldte mig for sin prinsesse

Kirsten Sietam

- Han var den bedste far på hele jorden. Sådan husker jeg ham, siger Sandra Vinding, der er i dag er 70 år. Hun var ti år, da hendes far omkom.

- En af de ting, jeg husker om ham, er, at jeg kom til at spørge, om vi ikke skulle have os et fjernsyn. Min far var jo bare bådsmand og tjente ikke alverden, og det må have kostet ham en formue, men alligevel fik han skaffet et. Vi var de første i baggården, der havde fjernsyn, husker hun fra sin barndom i Nansensgade i København.

00:16

I dagspressen og radioavisen skabte nyheden naturligvis overskrifter. I takt med redningsmissionens mislykkedes forsøg på at finde skibet, blev dækningen mere og mere pessimistisk. Her et klip fra Pressens Radioavis.

Luk video

Begge husker de også, hvordan deres liv med ét blev forandret og den rungende stilhed, der fulgte med nyheden om det forliste skib.

Der stod ”Alt håb er ude”. Så kiggede jeg op på min onkel og spurgte: ”Betyder det, at min far er død?”. Det var sådan, jeg fandt ud af det på

Kirsten Sietam

I flere dage søgte redningsekspeditioner efter MS Hans Hedtoft, men skibet var komplet forsvundet fra havets overflade. Som dagene gik blev avisernes overskrifter mere og mere pessimistiske.

- Jeg kan huske, at jeg gik inde på Sølvgade med min onkel, hvor jeg fik øje på spisesedlen på Ekstra Bladet. Der stod ”Alt håb er ude”. Så kiggede jeg op på min onkel og spurgte: ”Betyder det, at min far er død?”. Det var sådan, jeg fandt ud af det på, siger Kirsten Sietam.

Der er flere årsager til, at polarskibet Hans Hedtofts forlis er et kontroversielt kapitel i dansk søfartshistorie.

I årene op til skibets tragiske jomfrurejse havde kaptajnerne i det statsligt ejede Grønlandske Handel, der drev skibsruten, advaret mod at sejle til og fra Grønland i vintermånederne med passagerer.

Det var for farligt, mente de.

Advarslerne blev dog ignoreret af den daværende grønlandsminister Johannes Kjærbøl, for hvem tilblivelsen af polarskibet Hans Hedtoft var en mærkesag.

For at undgå polemik valgte ministeren at hemmeligholde kaptajnernes advarsler.

Skibet MS Hans Hedtoft sank for 60 år siden på sin jomfrurejse. Skibet var på returrejse tilbage til København efter en omsejling i Vestgrønland. Foto: Ritzau Scanpix

Da skibet som prestigeprojekt for den danske stat sank, udløste det derfor en politisk skandale. Ministeren blev anklaget for at have tilbageholdt oplysninger om faren ved at sejle til og fra Grønland i vintermånederne med passagerer. Oppositionen fremførte sågar et krav om en rigsretssag.

Tragedien, der i medierne hurtigt blev kaldt for Danmarks Titanic, er stadig et uløst mysterium.

Ingen spurgte, om vi havde brug for hjælp

Kirsten Sietam

Det vides fortsat ikke med sikkerhed, præcis hvor skibet sank. Vraget blev aldrig fundet; det eneste, man fandt, var en redningskrans som skyllede i land i Island otte måneder efter forliset.

Otte måneder efter skibets forlis drev en redningskrans i land i Island. Det er det eneste, som nogensinde er fundet fra det forsvundne skib. Foto: Magnusson - Ritzau Scanpix

Lige så kontroversiel har den fra statslig side manglende hjælp til efterladte og pårørende været.

Sandra Vinding blev overladt til en barndom i fattigdom med en psykisk syg mor. Familiens indkomst blev afhængig af penge fra Grønlandsfonden, der blev oprettet til de efterladte efter skibets forlis. På grund af morens psykiske sygdom blev pengene dog ofte holdt tilbage.

Vi beder ikke om undskyldning. Men vi vil gerne have, at de anerkender den sorg, vi har levet med gennem vores liv.

Sandra Vinding

Kirsten Sietam husker, hvordan hendes regnelærer med et kort visit var den eneste besøgende med kondolencer.

- Ingen spurgte, om vi havde brug for hjælp. Min lillebror blev sendt på svagbørnskoloni, fordi han tissede i sengen. De mente, der var noget i vejen med ham. Han havde jo mistet sin far. Hvad tænkte de dog på?, siger hun.

I 1998 skrev Sandra Vinding til daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og spurgte, om regeringen havde interesse i at afholde en officiel mindehøjtidelighed i anledning af 40-årsdagen for Hans Hedtofts forlis.

Det blev afvist.

- Hvis man har mistet nogen under så tragiske omstændigheder som os, og hvor vi aldrig fik nogen officiel forklaring fra myndighederne, siger Sandra Vinding og holder en talepause, inden hun fortsætter:

- Altså. Vi beder ikke om undskyldning - det er længe for sent. Men vi vil gerne have, at de anerkender den sorg, vi har levet med gennem vores liv.

Derfor satte Sandra Vinding sig for på egen hånd at arrangere en mindehøjtidelighed.

Hun indrykkede en annonce i Politiken, hvor hun søgte andre påførende til Hans Hedtofts forlis.

Det udviklede sig til en pårørendegruppe, der i 1999 fik stablet en mindegudstjeneste på benene for at markere 40-årsdagen for søfartskatastrofen. Her mødte hun Kirsten Sietam.

Og sådan blev et unikt venskab skabt.

Vi kaldte faktisk hinanden for Hedtoft-søstrene

Kirsten Sietam

- Efterfølgende har vi set en del til hinanden. Vi skabte noget, vi var fælles om, og hvor vi forstår hinandens sorg, fordi vi har et grundlag, som er ens. Det betød og betyder rigtig meget for mig, siger Sandra Vinding.

Polarskibet Hans Hedtoft stævner ud fra Nordatlantens Brygge. I dag er der opsat en mindetavle med ofrenes navne på kajen. Foto: Ritzau - Scanpix

- Vi har haft stor trøst i at have hinanden. Især i de første år, efter vi mødte hinanden, var det en stor hjælp at have en veninde, der havde oplevet det samme. Vi kaldte faktisk hinanden for Hedtoft-søstrene, siger Kirsten Sietam.

Vi skabte noget, vi var fælles om, og hvor vi forstår hinandens sorg, fordi vi har et grundlag, som er ens

Sandra Vinding

- Jeg troede, jeg var den eneste i verden, der havde gennemlevet dette. Vi fik jo ingen hjælp dengang, siger hun.

I 2005 kom en af de første officielle anerkendelser af tragedien. Med hjælp fra Grønlandsfonden blev en mindetavle opsat på Nordatlantens Brygge med navnene på de 95 omkomne.

Onsdag den 30. januar klokken 13 slutter ringen. I hvert fald for de to Hedtoft-søstre.

På vegne af pårørende til dem, der mistede livet i en af Danmarks værste søfartstragedier, har de to kvinder været drivkræfter bag en mindegudstjeneste på 60-årsdagen for skibsforliset.

I Holmens Kirke i København ønsker gruppen at sætte et endeligt punktum med en mindegudstjeneste.

Når ceremonien er overstået, så tror jeg, vi siger, at det var det. Så er ringen sluttet, i hvert fald for os

Kirsten Sietam

- Det er den største form for anerkendelse for os, at vi får lov til afholde det i Holmens Kirke. Netop Holmens Kirke er jo de søfarendes kirke. For 20 år siden forsøgte vi at få lov til at holde det der, men dengang afviste den daværende provst, siger Sandra Vinding.

Til stede vil være danske såvel som grønlandske præster, mens forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fra Venstre vil holde en tale.

Tale skal Kirsten Sietam også holde, hvis hun ellers bliver den influenza, hun døjer med, kvit.

Det er den største form for anerkendelse for os, at vi får lov til afholde det i Holmens Kirke. Netop Holmens Kirke er jo de søfarendes kirke

Sandra Vinding

- Jeg håber på en lige så smuk en dag, som da vi afslørende mindestenen på Nordatlantens Brygge. Og så bliver det samtidig en afsluttende ceremoni. Når den er overstået, så tror jeg, vi siger, at det var det. Så er ringen sluttet, i hvert fald for os, siger hun.

Redningskransen, der skyllede op på stranden i Island, har normalt hjemme i Qaqortoq – også kendt som Julianehåb. For at markere årsdagen er den blevet fløjet til København, hvor den midlertidigt er udstillet i Holmens Kirke.

Her står den onsdag ved mindehøjtideligheden som et legemliggjort symbol på den smerte og det afsavn Kirsten Sietam, Sandra Vinding og mange andre har måttet leve med siden den skæbnesvangre dag i 1959.

Udarbejdet af Magnus Ankerstjerne.

Videoklip i artiklen er leveret fra Danmarks Radios arkiv.

Research til artiklen er blandt andet baseret på artiklerne »Vi synker langsomt«: For 60 år siden sank polarskibet 'Hans Hedtoft' - ligesom Titanic fra Politken samt Danmarks Titanic: Da 95 danskere forsvandt sporløst fra Danmarks Radio samt uddrag af bogen 'Skibet der forsvandt' af Lars Halskov og Mikkel Halskov.