Nationalbankens bombesikre kælder gemmer den fantastiske arv fra Lars Emil Bruun. Møntsamleren er født i Ulvemose Huse 29.3.1852 og død i Monte Carlo 21.11.1923. Begravet i Gentofte. Foto: Nils Meilvang - Scanpix

Danmarks mærkeligste testamente: Søskendepar arver millioner

I kælderen under Nationalbanken ligger 18.000 historiske mønter til en værdi af 250 millioner kroner. I 2023 går de i arv til efterkommerne.

Somme tider overgår virkeligheden selv den bedste film fra Hollywood.

Sådan en fortælling er dette.

Den her samling har jeg hørt om, siden jeg var barn, og derfor har den hængt mig ud af halsen.

Hans Henrik Bruun, arving

For i Birkerød går der lige nu en 57-årig arbejdsløs mand rundt og venter på at blive mangemillionær. 

Det skriver Weekendavisen. 

Han hedder Hans Henrik Bruun. Hans søster hedder Nina, og sammen vil de den 23. november 2023 arve et stykke Danmarkshistorie - landets fineste møntsamling, som består af 18.000 mønter, hvoraf nogle stammer helt tilbage fra Vikingetiden og Knud den Store. 

- Jeg har ikke indrettet mit liv efter det og gjort mig afhængig af det. Tænk, hvis jeg nu får en masse penge, og så får at vide af lægen, at jeg er uhelbredelig syg. Skal jeg så efterlade pengene eller brænde dem af, siger Hans Henrik Bruun, og fortsætter: 

- Indimellem hører man om folk, der har vundet den store gevinst i Lotto, og når man spørger dem et år efter, om det har forandret deres liv, bor de enten i samme hus eller har formøblet det hele. Hvilken type jeg er? Jeg ved det ikke.

Læs også Nationalbanken stopper med produktion af sedler og mønter

Rigmand var bange for Københavns undergang
Sagen er den, at skatten lige nu ligger i Nationalbankens bombesikre kælder. 

Det gør den, fordi handelsmanden og møntsamleren L.E. Bruun har skrevet Danmarks muligvis mærkeligste testamente, før han døde. 

Først den dag, hvor jeg har checken i hånden fra bobestyreren, er det fint

Hans Henrik Bruun, arving

Rigmanden var panisk angst og bange for at hovedstaden skulle blive bombet eller tabes i krig. Hans sønner blev begge skudt i Letland og derfor skrev han et testamente, der i korte træk går ud på, at staten må opbevare samlingen i 100 år, og først herefter sælge den for at give overskuddet til arvingerne. 

Og i dag er samlingen hverken bombet, brændt eller stjålet. Kun få kender til den.

Også selvom at navnene på nogen af Danmarks dyreste veje i Gentofte faktisk er opkaldt efter rigmanden og hans familiemedlemmer. 

Emilievej, Annettevej, Ingersvej, Juliusvej, Tonysvej, Ole Bruuns Vej og Hans Bruuns Vej. 

- For hver dag, der går, bliver chancen selvfølgelig større (for at jeg arver, red.), men der er stadig en risiko. Der kan stadig nå at opstå brand, og først den dag, hvor jeg har checken i hånden fra bobestyreren, er det fint, siger Hans Henrik Bruun til Weekendavisen. 

Læs også Leif og Aase vandt 114 millioner kroner: Det vil de købe for pengene

Forsøgte at sælge billigt til staten
Han ved dog endnu ikke, hvad han skal bruge pengene på.

- Den her samling har jeg hørt om, siden jeg var barn, og derfor har den hængt mig ud af halsen. Det fyldte for meget for min far, siger han. 

Faren forsøgte i 1993 at sælge samlingen til staten for kun 27 millioner kroner, så han selv kunne få lidt ud af arven. 

Justitsministeriet ville ikke tillade en ændring i testamentet, da der i Danmark stilles strenge krav til, at der ikke ændres i testamenter med mindre arven er uhensigtsmæssig eller umulig. 

Hans Henrik Bruun er ikke vendt tilbage efter henvendelserne fra TV 2 Lorry.